Hovedstruktur for Kommune Kujalleq

De tre byer

De tre byer i Sydgrønland er alle opstået som handelsstationer i slutningen af 1700-tallet. De har siden udviklet sig til moderne servicebyer, som ud over at være handels- og produktionssteder, også fungerer i forhold til oplandet af bygder og fåreholdersteder.

I dag er Qaqortoq langt den største af de tre byer og byen rummer de fleste overordnede service­funktioner. De øvrige 2 byer Nanortalik og Narsaq er ligeledes velfungerende bysamfund, som fortsat kan både udvikles som bysamfund og i forhold byernes vigtige funktioner i hver sit opland.

De individuelle bystrukturer kan fortsat videreudvikles omkring de tre byer, samtidigt med at et øget samarbejde mellem byerne fortsat styrkes. Samarbejdet mellem de 3 hovedbyer i Sydgrønland er en forudsætning for, at byerne kan klare sig i konkurrencen med andre dele af Grønland, andre grønlandske kommuners bysamfund samt internationalt.

Der er allerede udarbejdet en Strukturplan for Qaqortoq-halvøen 2020-2014. Planen indeholder  den overordnede struktur og den mulige og fremtidige udvikling af Qaqortoq-halvøen. Tilsvarende strukturplaner for Narsaq og Nanortaliks fremtidige udvikling er ultimo 2020 opstartet. 

Den godkendte Strukturplan for Qaqortoq-halvøen fremgår af illustrationen nedenfor. Link til den uddybende tekst og forklaring fremgår af linket under illustrationen.

 

Se strukturplan for Qaqortoq her

De 11 Bygder

De fleste bygder i Sydgrønland ligger forholdsvis tæt på byerne og deres udviklingsmu­lig­heder er tæt forbundet med deres transportmuligheder til nærmeste by. Derfor indgår en bedre trafikbetjening af bygderne i grundlaget for kommuneplanen.

Samfundsudviklingen ændrer imidlertid løbende bygdernes betingelser. Og omstilling og tilpasning vil skulle ske på flere områder. Således satses der på at få nye erhverv til bygderne (tangproduktion, indhandling af nye ressourcer, samt mindre produktioner). Der må også påregnes ændringer i servicebetjeningen af bygderne, således at netbaseret service i højere grad vil blive anvendt.

De 37 fåreholdersteder

Ved kommuneplanens revision i 2017 var der registreret 37 fåreholdersteder i Kommune Kujalleq. Selv om de kun udgør en lille del af kommunens samlede befolkning, har de stor betydning for kommunens udvikling. Fåreholdererhvervet danner grundlag for store dele af den fødevarebranche, som har stor betydning for Sydgrønland og for hele Grønland. Fåreholderstederne er også for manges vedkommende vigtige brikker i turismeudviklingen,ved at tilbyde overnatning, bespisning og andre oplevelser for turister.

Erhverv og beskæftigelse

De tre byer udgør i dag det erhvervs- og beskæftigelsesmæssige tyngdepunkt i Sydgrønland og det vil fremover være der, hvor en stor del af udviklingen vil ligge.

Flere af de nye væksterhverv ligger imidlertid ”mellem byerne” – minedrift, olieefter­forskning, turisme, fiskeri og landbrug – og derfor er der gode muligheder for at væksten på disse områder kommer flere byer og bygder til gode. Med kommuneplanen er der således åbnet mulighed for at der på erhvervs- og beskæftigelsesområdet kan rummes vækst i alle tre byer samt i alle bygderne.

Befolkning og boliger

I planperioden 2017-2028 påregnes befolkningstallet for Sydgrønland, at ligge på et nogenlunde konstant niveau, med en fortsat koncentration i byerne i forhold til bygderne. Der er imidlertid fortsat behov for et væsentligt boligbyggeri. Dels er der en nedslidt og utidssvarende boligmasse i såvel byer som bygder, som skal erstattes af nye boliger og dels stiller udviklingen højere krav til boligstandard, herunder størrelse på de enkelte boliger. Endvidere er Kommune Kujalleq opmærksom på at særlige befolkningsgrupper har et stadig udækket boligbehov. Det gælder f.eks. kollegieboliger til de studerende, handicapboliger til de handikappede og ældreboliger til de ældre. Kommuneplanen rummer således udlæg til nye boliger ved alle de tre byer og i bygderne er der for alles vedkommende rummelighed til det forholdsvis begrænsede antal boliger som kan komme på tale.

Sociale forhold

Det skal være muligt at vokse op under trygge sociale vilkår i såvel byer, som bygder og fåreholdersteder. Rammerne er dog vidt forskellige og de kommunale tilbud ligeså. Institutioner og egentlige specialtilbud for udsatte familie, handicappede eller andre som skal have særlige foranstaltninger findes i de tre byer. For de ældre findes egentlige alderdomshjem ligeledes i de tre byer. I bygderne er der enten bokollektiver, ældreboliger eller ældrevenlige boliger.

På sundhedsområdet ligger regionssygehuset i Qaqortoq og to mindre sygehuse i Nanortalik og Narsaq. I bygderne er der sygeplejeklinikker med en enkelt ansat sundhedsmedarbejder.

Kultur og fritid

Kulturlivet udspiller sig både i byerne og i bygderne. Der er forsamlingshuse i de tre byer og i de fleste bygder. Sportshallerne i byerne spiller også en stor rolle som ramme om større kulturelle begivenheder. Der mangler egentlige kulturhuse i Sydgrønland og der arbejdes derfor på at få etableret et egentligt kulturhus i Qaqortoq.

På fritidsområdet er der haller i byerne og Aluitsup Paa, hvor de fleste idrætsaktiviteter kan finde sted. I byerne og stort set alle bygder er der boldbaner, som anvendes til fodbold og andre boldspil. Her arbejdes der på at få etableret store kunstgræsbaner i de tre byer og senere mindre baner i de større bygder. Endeligt er der fritidsklubber i de tre byer og enkelte bygder.

Undervisning og Pasning

I Kommune Kujalleq er der skoler i alle byer og bygder (med undtagelse af Saarloq). Folkeskolerne i de tre byer er alle renoveret i løbet af de seneste år og fremstår i dag som helt fornyede skoler. I bygderne er skolerne i de mindste bygder truet af meget lave elevtal og der må påregnes ændringer i skolestrukturen i planperioden.

Ungdomsuddannelserne findes i de tre byer med Qaqortoq som den egentlige uddannelsesby med såvel gymnasium, handelsskole og højskole. Narsaq rummer fødevareskolerne Inuili og ATI.

På pasningsområdet er der daginstitutioner i de tre byer og i bygderne Alluitsup Paa og Narsarsuaq.

Kulturarv

Sydgrønland er rig på kulturarv fra såvel nordbotiden som fra forskellige eskimokultu­rer. Selv om denne kulturarv har andre strukturer end den hovedstruktur, der tegner sig med byer og bygder i dag, så giver den baggrunden for det samfund der findes i dag.

Bygningsarven fra slutningen af 1700-tallet og op til vor tid har vigtige spor i såvel byerne som bygderne. Kommuneplanen rummer derfor bevaringshensyn som sigter på at denne bygningskultur kan bevares fremover.

Kommunen ønsker også at gøre kulturarven synlig for omverdenen og arbejder derfor på at få ”Kujataa – et subarktisk kulturlandskab i Sydgrønland” på UNESCO’s verdensarvsliste.

Det udpegede UNESCO-verdensområde er indarbejdet i kommuneplanen og består af fem afgrænsede arealer omkring lokaliteterne Qassiarsuk, Igaliku, Sissarluttoq, Tasikuluulik og Qaqortukulooq-Upernaviarsuk, som benævnes "Kujataa". Endvidere udlægger kommunen bufferzoner omkring det udpegede "Kujataa", hvori der i forbindelse med udvikling og anvendelse skal tages særlige hensyn ved indpasning af nye anlæg i forhold til verdensarvsområderne og omkring bevarelsen af den traditionelle husdyrgræsning og kulturlandskabet. Bufferzonen er defineret af vandskellet*, som omkranser de nominerede verdensarvsområder. Bufferzonen er et overgangsområde, der omgiver verdensarvsområdet, der fortsat har de almindelige udviklingsmuligheder samt eksisterende arealrettigheder.

Arealadministrationen i bufferzonen skal sikre:

• at integriteten af bygde- og landbrugssamfundet bevares, samt
• at græsningslandskabet opretholdes, kombineret med
• at en kontinuitet i den landbrugsmæssige anvendelse sikres

Transport

Med den nye storkommune er det blevet endnu vigtigere at byerne indbyrdes og i forhold til bygderne er forbundet af et effektivt transportsystem. I dag er den primære trafikform fly og helikoptere. Den er dyr og har en forholdsvis lav frekvens. Derfor arbejder kommunen for, at der i højere grad kan blive tale om et trestrenget trafiksystem hvor bådtrafik og veje kommer til at spille en større rolle i den interne trafik.

Trafikken ind og ud af Sydgrønland sker ved planperiodens start fra en atlantlufthavn som pt ligger i Narsarsuaq og som i den kommende planperiode erstattes af en ny lufthavn ved Qaqortoq. Skibstrafik for gods udgår fra de tre byer opad kysten og til Ålborg og for passagerer med kystskibet fra Qaqortoq og Narsaq op langs kysten til Ilulisaat.

Forsyning og Affaldshåndtering

Vandkraftværket i Qorlortorsuaq forsyner Qaqortoq og Narsaq med strøm. I Nanortalik og bygderne er der oliebaserede elværker. Der er imidlertid potentiale for at udvide vandkraftproduktion, såvel til Nanortalik som til de bygder, der fra naturens side har vandkraftpotentialer. Drikkevandsforsyning sker i byerne og i alle bygder på nær Saarloq fra lokale drikkevandssøer. I Saarloq findes et anlæg der omdanner havvand til drikkevand.

Affaldsbehandling sker primært på forbrændingsanlægget i Qaqortoq. De fleste bygder har bygdeforbrændingsanlæg og det affald der ikke kan forbrændes disse steder deponeres på lokale lossepladser. Der er udarbejdet en Affaldsplan for kommunen, hvor den fremtidige affaldshåndtering planlægges. Som et forsøg er der i 2011 startet affaldstransport fra Narsaq til forbrændingsanlægget i Qaqortoq.

Natur og miljø

Kommune Kujalleq har et godt grundlag for at udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Størstedelen af kommunens husstande, offentlige institutioner og private virksomheder henter i dag deres strøm fra CO2- neutral vandkraft. Med kommuneplanen er det et mål at fortsætte denne udvikling mod et mere CO2-neutralt samfund.

De forholdsvis små by- og bygdesamfund er endvidere et godt fundament for at finde bæredygtige løsninger. Byudvikling i små enheder kan således ske, uden at forudsætte stor vækst i biltrafik, fødevarer kan i stor udstrækning produceres og distribueres lokalt og dermed nedsætte transportbelastningen af miljøet, og befolkningens nærhed til naturen giver et ansvar for at beskytte den.

* Vandskel: Tænkt linje i terrænet, som danner grænse mellem to områder, hvis vandløb løber i modsat retning.

Hovedstruktur - Byer og bygder

Kommunekort

Qassiarsuk

Qaqortoq