Forsyning og affald

Sikker forsyning og affaldshåndtering

Et velfungerende forsynings- og affaldsområde er en nødvendig forudsætning for et moderne samfund. I Sydgrønland har energiområdet taget et stort spring fremad med etableringen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Den offentlige vandforsyning er løbende udviklet i byer og bygder, og varmeforsyningen sker ved henholdsvis privat opvarmning, varmecentraler samt fjernvarme i dele af Qaqortoq.

På affaldsområdet har de enkelte byer haft store vanskeligheder med at opnå optimale forhold. Med kommunesammenlægningen tegner der sig nye muligheder for at finde koordinerede løsninger og arbejdsdelinger mellem byerne.

Der er på såvel forsyningsområdet, som affaldsområdet, store udfordringer i, at finde løsninger der er specielt tilpasset de enkelte bygder og fåreholdersteder/rensdyrstationer.

Målsætninger:

Kommune Kujalleq ønsker

  • At sikre tilstrækkelige mængder el, varme og drikkevand i forhold til byområdernes fremtidige behov på en økonomisk og miljømæssig måde
  • At udbygge elproduktionen ved vandkraft og udbygge andre vedvarende energikilder
  • At sikre beskyttelse af drikkevandsressourcen
  • At udnytte overskudsvarme, energibesparelser o.l. for at nedbringe ressourceforbrug og forurening
  • At tilstræbe ens priser på forsyningsområdet i hele Kommune Kujalleq.
  • At alle områder i de tre byer på sigt kloakeres.
  • At fremme sortering af affald – primært ved kilden og sekundært ved modtagestationer.
  • At etablere differentieret affaldsbehandling gennem:
    • 1. Genanvendelse, hvor materialet forbliver i kredsløbet som ressource, herunder ved direkte genbrug, ved omarbejdning af ressourcen og ved affaldskompostering
    • 2. Specialbehandling, hvor miljøfarligt affald og elektronikaffald eksporteres
    • 3. Forbrænding, hvor affaldets energiindhold anvendes i fjernvarme
    • 4. Deponering af restaffald på en kontrolleret dump

Status og handlinger

Elforsyning

Bysamfundene Narsaq og Qaqortoq får i dag deres el fra vandkraftværket i i Qorlortorsuaq, og har dermed opfyldt målsætningen om en CO2-venlig og stabil el-produktion. Samtidig er der tale om et sammenhængende el-system med en høj grad af forsyningssikkerhed med konventionelle back-up enheder i begge byer. Det arbejdes aktuelt at øge kapaciteten på Qorlortorsuaq vandkraft­værk ved at sikre større vandmængder ved en større opdæmning.

Der undersøges løbende muligheder for at få en mere miljømæssig el-produktion i Nanortalik. Der har i den forbindelse, gennem en årrække, været opstillet en målemast for at kortlægge vindpotentialet for el-produktion ved Nanortalik. Senest er det i regeringsgrundlaget fra 2015 tilkendegivet, at man vil arbejde for etablering af et vandkraftværk ved Nanortalik, og dette arbejde bakkes op af kommunen.

I bygderne foregår el-produktionen altovervejende ved diselgeneratorer. Der er de seneste par år iværksat forundersøgelser til etablering af små vandkraftværker og til el-produktion på biogas. Der er i 2016 påbegyndt et pilotprojekt omkring elproduktion ved hjælp af solceller og vindturbiner i bygden Igaliku. Der vil i den kommende planperiode blive arbejdet videre på bestræbelserne på at skabe en mere CO2-neutral el-produktion i bygderne.

Vandforsyning

De tre byer har drikkevandssøer med en tilstrækkelig kapacitet til vandforsyning af de tre byer og til den planlagte byudvikling. Spærrezonerne omkring specielt Qaqortoq, hvor en stor del af den eksisterende by og det potentielle byudviklingsområde ligger inden for spærrezonen, har længe udgjort et problem i forhold til byudviklingen. Derfor er der etableret vandrensning på vandværket, der opfylder kravene (A3-rensning) således, at der kan tillades visse aktiviteter i den del af Qaqortog, som ligger indenfor vandspærrezonen og dermed give mulighed for byudvikling.

Bygderne har ligeledes en velfungerende vandforsyning gennem små vandværker. De fleste bygder henter drikkevand fra nærliggende søer, enkelte har brøndboringer og bygden Saarloq har et anlæg (omvendt osmoseanlæg), hvor havvand omdannes til drikkevand. Planlægningen i bygderne skal være med til at beskytte disse drikkevandsinteresser.

Varmeforsyning

Den altovervejende varmeforsyning af boliger, erhverv og institutioner sker gennem individuel oliebaseret opvarmning og dermed med forholdsvis stor CO2-udledning. Kun i Qaqortoq er der et egentligt fjernvarmenet, der baserer sig på overskudsvarme fra forbrændingsanlægget samt varme produceret på vandkraft. Dette fjernvarmenet vil i planperioden blive udvidet, i takt med at oliebaserede kollektive anlæg bliver nedslidte, og fornys blandt andet med el- eller fjernvarmeløsninger.

Der er også, gennem de seneste år, etableret en række små solfangerbaserede anlæg til opvarmning af brugsvand samt til ventilation. Det er en udvikling, som kommunen vil søge at understøtte. Der er lavet de første skitser til varmeplaner for Narsaq og Qaqortoq, og det er hensigten, at der udarbejdes varmeplaner for alle tre byer.

Affald

Der har gennem de seneste år været megen fokus på en forbedret miljømæssig affaldshånd­tering i såvel byerne som bygderne. Der er derfor i 2016 udarbejdet an Affaldsplan for kommunen som skal danne grundlag for den fremtidige affaldshåndtering.

Der er et forbrænd­ings­anlæg i Qaqortoq, som fra 1/1 2010 har modtaget brændbart affald fra såvel Narsaq som Qaqortoq. Der er endvidere fungerende bygdeforbrændingsanlæg i Eqalugaarsuit, Qassimiut, Qassiarsuk, Ammassivik og Alluitsup Paa. Alle forbrændings­anlæggene er etableret for mere end 10 år siden, og der henstår en betydeligt renoveringsindsats, for at disse anlæg skal kunne dække behovet fremover.

Der er også igangsat projekter for i højere grad at kunne genanvende affaldet. Det gælder projekter for at få transporteret jernskrot til Danmark til omarbejdning, glasindsamling for at øge kapaciteten på forbrændingsanlæg og eventuelt genanvende glasset som vejfyld o.l. og endelig om anvendelsen af organisk affald til kompostering.

Spildevand

Mellem 80 og 90 % af boligerne i de tre byer er tilsluttet kloak. Det har længe været målsætningen, at alle boliger i byerne skal tilsluttes kloak, hvor det er hensigts­mæssigt. Enkelte mindre byområder har velfungerende tankløsninger, som er hensigtsmæssige at bibeholde, men hvor det er muligt, sker der løbende tilslutning af ikke kloakerede ejendomme, når ejeren er parat til det.

Kloaknettet bliver løbende renoveret og udbygget i takt med nedslidning, og at flere boliger kobles på nettet. Der udarbejdes i den forbindelse kommunale kloakplaner.

Det forventes at der igangsættes udarbejdelse af spildevandsplaner for alle kommunens bosteder i 2017.

I bygderne og fra de boliger i byerne, der ikke er tilsluttet kloak, indsamles natrenova­tion. Natrenovation samt spildevand ledes urenset i havet. Der har hidtil ikke kunnet konstateres miljømæssige problemer i forbindelse med dette.


Forbrændings anlæg i Qaqortoq

Deponi i Nanortalik