Bæredygtig udvikling
Grønland er kendt for sin storslåede og rene natur, men naturen i Grønland er også truet. Dels er der miljøpåvirkninger fra den øvrige industrialiserede verden, herunder klimaforandringer, som påvirker dyr og mennesker, og dels vil udviklingen af det grønlandske samfund – fabriksanlæg, minedrift, dyrehold, fiskeri og transport - også kunne belaste miljø og natur, hvis ikke der tages højde for det i den kommunale planlægning.
En ren natur er af stor værdi for såvel lokalbefolkning som besøgende, derfor skal kommunen i sin planlægning også sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling.
Målsætninger:
Kommune Kujalleq ønsker
- At naturessourcen i Sydgrønland, såvel på land som i havet bevares som grundlag for lokalbefolkningens aktiviteter såvel erhvervsmæssigt som rekreativt
- At miljøbelastningen ved erhvervsmæssige aktiviteter begrænses, herunder retablering af naturområder efter aktivitetens ophør – f.eks. efter minedrift
- At naturen gøres tilgængelig for turismeudvikling, uden at den lider overlast
- At opførelse af fritidshytter o.l i det åbne land sker således at de landskabelige og naturmæssige værdier respekteres
- At udvikle skovdrift og naturbeskyttelse
- At udviklingen i Kommune Kujalleq skal bidrage til nedbringelsen af CO2 udledningen
Status og handlinger
Kommune Kujalleq har et godt grundlag for, at udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Størstedelen af kommunens husstande, offentlige institutioner og private virksomheder henter i dag deres strøm fra CO2-neutral vandkraft. I den største af byerne, Qaqortoq, er en stor del af etageboligerne koblet på et fjernvarmenet, der udnytter overskudsvarme fra affaldsforbrændingen samt vandkraft-el til elektrokedler.
De forholdsvis små by- og bygdesamfund er endvidere et godt fundament for at finde bæredygtige løsninger. Byudvikling i små enheder kan således ske, uden at forudsætter stor vækst i biltrafik. Fødevarer kan i stor udstrækning produceres og distribueres lokalt og dermed nedsætte transportbelastningen af miljøet, og befolkningens nærhed til naturen giver et ansvar for at beskytte den. I de helt små samfund - bygderne og fåreholderstederne/rensdyrstationer - eksperimenteres der også med at finde bæredygtige løsninger gennem små nicheproduktioner, anvendelse af minivandkraftanlæg, sol- og vindproduceret el og en fødevareproduktion på et bæredygtigt grundlag.
Turismen og den lokale befolknings anvendelse af naturen i Sydgrønland tilstræbes også at ske på et bæredygtigt grundlag. Det sker blandt andet gennem udarbejdelse af informationsmateriale, undervisning og vejledning om de forskellige naturområders karakteristika, hvad der er følsom natur, og hvad man skal passe på. Der er afmærket vandreruter og opstillet nødhytter, således at vandreturismen får ordnede forhold at fungere under. De turismetilbud, som fåreholderne tilbyder gennem overnatning og forplejning på fåreholderstederne, er også en turisme, som i høj grad kan karakteriseres som bæredygtig turisme.
Med kommuneplanen er det et mål på så mange områder som muligt, at fortsætte denne udvikling mod et mere CO2-neutralt samfund.
Dyrnæs, Narsaq
Upernaviarsuk