Narsarmijit er kommunens sydligste bygd, beliggende ved vestlige udmunding af Prins Christians Sund. Bygden har i januar 2016 88 indbyggere. Narsarmijit blev grundlagt i 1824 som missionsstation af Herrnhut brødremenigheden. I 1906 gjorde pastor Jens Chemnitz her de første forsøg med fårehold i Grønland. Bygden har haft mange kontakter til omverdenen gennem den amerikanske loranstation fra 1934 til 1987 og Store Nordiske station "Icecan" fra 1961 til 1990. I dag har NunaTek Tele købt sidstnævnte.
Bygdens fysiske udvidelsesmuligheder er rimeligt gode, idet et forholdsvis stort område omkring bygden er moderat kuperet
Befolkning og boliger
Befolkningstallet har fra 2000-2009 svinget omkring 120 personer. De seneste 8 år har befolkningstallet ligget konstant omkring de 90 indbyggere. Det forventes at befolkningstallet fastholdes i planperioden. Andelen af ældre forventes at stige i planperioden.
Kun 14% af befolkningen var i 2016 under 15 år. Antallet af førskolebørn er relativt lille, hvorfor det forventes at elevtallet i skolen vil falde lidt i de kommende år. For skoleåret 2016-17 er der indskrevet 7 børn i skolen.
Boligbebyggelsen i Narsarmijit består i enfamiliehuse og dobbelthuse. Husenes standard er mindre god, idet mange af husene generelt er af ældre dato og en del af boligerne er meget små. Ingen af husene er tilsluttet kloak. Hovedparten af husene er med elinstallation. Få huse har helårsvand, enkelte huse har vandtank, de fleste huse er uden indlagt vand.
Da befolkningstallet forventes at være stabilt, forventes der ingen nævneværdig udvidelse af boligantallet. I planperioden forventes der kun opført enkelte nye huse som kan indpasses i den eksisterende bebyggelse. En del af disse huse vil træde i stedet for utidssvarende bygninger, der vil blive saneret.
Havn og erhverv
Bygdebefolkningen lever i dag fortrinsvis af fiskeri og fangst, samt servicevirksomhederne såsom KNI, skolen, kommunekontoret og elværket.
Den eksisterende havnemole er fra 1997, og der er en vanddybde på ca. 5 m. Det skønnes ikke nødvendig med en udvidelse i planperioden.
Fiskefabrikken blev stærkt beskadiget i storm efterår 2010 og har siden ikke været i drift. Den er opført i firserne og er uden fryser og produktionen har hovedsagligt været saltfisk – af uvag og torsksamt produktion af stenbiderrogn.
Omkring bygden er gode fangstmuligheder for klapmyds, netside og grønlandsæler.
I de seneste år har været indhandlet sortebær, blåbær og kvan. Der er muligheder for at opstarte landbrug igen i forbindelse med bygden.
Uddannelse og service
Klik her for at se service bygninger på kort
Eleverne i bygdeskole i Narsarmijit kommer fra bygden selv. Skolen, der har elever fra 1. – 7. klasse har plads til i alt 40 elever. Skolen er opført i 1966 og den seneste tilbygning og renovering er udført i 1981. Tilbygningen er ikke funderet ordentligt, hvorfor bygningen synker. Det skal derfor i den kommende planperiode vurderes hvordan bygningen kan renoveres.
Der er i Narsarmijit indrettet bygdekontor i et tidligere enfamiliehus som er opført i 1962. Der er ansat en kontormedhjælper til det daglige administrationsarbejde. Der er ikke planlagt yderlig udvidelse af bygdekontoret.
Servicehuset indeholder et vaskeri og muligheder for badning, kulturværksted og møderum. Huset bliver desuden brugt til børnepasning i dagtimerne.
Bygdekonsultationen i Narsarmijit er repræsenteret med en sundhedsmedhjælper, der er underlagt sygehuset i Nanortalik.
Brandstationen har en motoriseret brandpumpe, skumudstyr samt røgdykkergrej. Brandvæsenet står under ledelse af brandinspektøren i Nanortalik.
Fællesværkstedet i bygden indeholder mulighed for reparation af bygdebeboernes joller. Værkstedet er i så dårlig stand, at det skal nedrives og erstattes af et nyt.
Bygden har egen butik, hvor der kan købes de nødvendige dagligvarer.
Der har været indrettet museum i det gamle forsamlingshus – B-131. B- 131, B-775 og B-782 er bevaringsværdige
Tekniske anlæg i Narsarsmijit
Klik her for at se Tekniske anlæg på kort
Det nuværende elværk er fra 2010 og er placeret i bygdens østlige del. Elværket har tre generatorer, samt DIEF–styring, hvor der er mulighed for fjernbetjening.
Vandværket i Narsarmijit er et standard–bygdevandværk og taget i brug 2015 og er beliggende i bygdens østlige område. Bygden vandforsynes fra elven øst for bygden, hvor selve vandindtaget er placeret i en brønd af brøndringe ude i elven lige syd for Tele. Vandet pumpes fra vandværket ud til bygdens taphuse.
Østlig for bygden findes et helistop, som bruges til den faste bygdebeflyvning.
Narsarmijit har nogle primær veje som går gennem bygden og ud fra denne går flere mindre stier til betjening af det nødvendige færdselsbehov. Veje og stier er anlagt som grusveje og er anlagt for kommunale midler.
Dagrenovationsaffald bortskaffes ved den kommunale renovationsordning. Alle former for affaldsfraktioner bringes til den kommunale losseplads, hvor det sammen med tømte natrenovationsposer afbrændes og tildækkes. Natrenovation bortskaffes ved den kommunale renovationsordning. Poserne tømmes urenset i fjorden. Det grå spildevand ledes urenset ud i terrænet og fremføres til fjorden ved hjælp af grøfter. Der påregnes ikke udført nogen form for offentligt kloaksystem i planperioden.
I den nordlige del af bygden ligger telekommunikationsanlægget med heliplatform.
Boldbanen ligger i den nordlige del af bygden.
Kirkegården ligger nord for bygden. Kirkegården udvides løbende efterhånden som behovet opstår.
Klausulerede zoner
Heliporten, brændstoftanke og vandindvinding er omgivet at spærrezoner, som skal overholdes. Teleanlæggene har indsigtszoner, som der skal vises hensyn til, og fra dump og forbrændingsanlæg skal der holdes en passende afstand til nærmeste bebyggelse.
Udviklingsstrategi for bygden
På grund af de topografiske forhold omkring Narsarmijit er der gode muligheder for udvidelser. Det forventes dog at udviklingen i planperioden kan ske inden for de eksisterende rammer. Nye boliger kan opføres som erstatning for saneringsmodne boliger.
Arealet omkring kirkegården reserveres til udvidelse af denne, men arealet over for butikshuset reserveres til skolebyggeri. Arealerne omkring havnen reserveres til havnefunktioner, herunder evt. oprettelse af tørreanlæg til tangproduktion.
Ud over at der i de seneste år er etableret en produktion af stenbiderrogn i Narsarmiit indhandles der nu også sortebær, blåbær og kvan samt torsk og uvaq til saltning. Der er således et bredt grundlag for udvikling af fødevareproduktion
Der findes bag bygden et stort bagland, som vil være velegnet til landbrug, og der er allerede flere initiativer omkring dyrkning af kartofler og grøntsager.
Narsarmijit