Tasiusaq er beliggende ved Tasermiutfjorden, på en lille halvø med fjorden mod øst, syd og vest og en forholdsvis stejl fjeldside mod nord. Bygdens fysiske udvidelsesmuligheder i tilknytning til den eksisterende bebyggelse er derfor stærkt begrænsede.
Tasiusaq har den 1. januar 2016 41 indbyggere. Bygden har tæt kontakt til de omkringliggende fåreholdersteder i Saputit og i Nuugaarsuk ved Kussuaq, hvor Kommunens lejrskole ligger. Stedet har været beboet af fåreholdere siden 1933 og blev oprettet som udsted i 1960.
I nærheden af Kussuaq ligger desuden en plantet skov og ved søen Taserssuaq nord for bygden ligger Grønlands eneste naturlige skov.
Befolkning og boliger
Indbyggertallet har gennem tiden været svingende og afhænger meget af mulighederne inden for fiskeriet. Det relativt lave indbyggertal synes at hænge sammen med den manglende mulighed for indhandling i bygden.
Der er forholdsvis få skolesøgende børn, og der vil de kommende seks år tilsyneladende ske et fald i elevtallet ved skolen. Samtidig er der flere ældre, som vil få behov for ældreegnede boligtilbud
Boligbebyggelsen i Tasiusaq er udelukkende enfamiliehuse. Husenes standard er mindre god, idet mange af husene generelt er af ældre dato og en del af boligerne er meget små. Ingen af husene er tilsluttet kloak. Stort set alle husene er med elinstallation.
Da befolkningstallet forventes at være forblive konstant, forventes der ikke nævneværdig udvidelse af boligantallet. Der forventes at der i bygden kun vil blive opført enkelte huse i planperioden. En del af disse huse vil være erstatningsboliger for utidssvarende bygninger, der vil blive saneret.
Havn og erhverv
Eksisterende arbejdspladser er især knyttet til fåreholdererhvervet, butikken, skolen, kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer samt til turisme.
Havneanlæggene er placeret på vestsiden og sydsiden af bygden. På vestsiden er der etableret en fast kaj til bygdeskibe, mens den nyetablerede pontonbro er placeret på den sydlige del af kysten. De naturlige havneforhold er ikke optimale. I fremtiden kan det være hensigtsmæssigt at etablere en mole fra nordkysten på den vestlige side af bygden, som både kan beskytte den faste kaj, og gøre det muligt at anlægge godt beskyttede pontonbroer til joller.
Produktionsanlægget er i 2007 brandskadet som følge af en kortslutning i de elektriske installationer, og har ikke siden været i brug.
Turismen i bygden ha de seneste år sat sig tydeligere spor i bygden. Der er indrettet to vandrehjem i eksisterende huse i bygden og der udgår organiserede kajak- og vandreture fra bygden.
Der har været arbejdet på at få opstartet en tangproduktion, som skal indsamle og tørre tang, og derefter sælge det til aftagere i udlandet. Det udgør stadig et erhvervspotentiale.
I området fanges sæler. Om foråret pågår fiskeri af fjeldørred og laks inde i Tasermiut fjorden.
Fritid og offentlige institutioner
Klik her for at se Service bygninger på kort
Eleverne på den kommunale bygdeskole i Tasiusaq kommer fortrinsvis fra bygden selv og i mindre udstrækning fra fåreholdersteder i området. Skolen har elever fra 1. – 7. klasse og har plads til i alt 25 elever. I skoleåret 2016-17 var der indskrevet 6 elever. Skolen rummer desuden en førskoleordning for 3-6årige, mens mindre børn kan passes gennem private dagplejeordninger. Skolen påregnes ikke udbygget i den kommende årrække.
Bygdekontoret er placeret midt i bygden. Bygdekontoret er flyttet til B-1515, og udgør en del af servises huset.
Servicehuset indeholder et vaskeri og muligheder for badning, samt to fællesrum. Bygdekonsultationen ligger i servicehuset.
Brandstationen ligger midt i bygden og er nyligt blevet udbygget. Den indeholder motoriseret brandpumpe, skumudstyr samt røgdykkergrej. Der er behov for et nyt motoriseret køretøj, som kan trække pumpen. Brandvæsenet står under ledelse af brandinspektøren i Nanortalik.
Fællesværkstedet i bygden indeholder værksted, som giver mulighed for reparation af joller. Der kan desuden etableres bedding neden for værkstedet.
Bygden har egen butik, som er placeret oven på indhandlingsstedet. Butikslokalerne er nedslidte og det er et ønske at man i stedet for at renovere de eksisterende lokaler, bygger nye butikslokaler midt i bygden.
Tekniske anlæg
Klik her for at se Tekniske anlæg på kort
Elværket er placeret i bygdens østlige del og er i 2011 blevet udvidet. Det forventes derfor ikke at være udvidelsesbehov i planperioden.
Vandværker er placeret i bygdens østlige del. Vandindtaget i Tasiusaq ligger 250 m nordøst for bygden, hvor der er opført en dæmning over nogle vandløb, og om vinteren hentes vandet fra vandreservoiret. Der har de seneste år været problemer med vankvaliteten på vandværket og der arbejdes på at der sidst 2016 etableret en midlertidig løsning. Nukissiorfiit skal senest 1. august 2017 indsende ansøgning om godkendelse af et ombygget vandforsyningsanlæg, som kan sikre en god vandkvalitet.
Tankanlæg findes ved vesthavnen samt ved sydkysten sydvest for heliporten
Tasiusaq har en primær vej som går gennem bygden og ud fra denne går flere mindre stier. Veje og stier er anlagt som grusveje og er anlagt for kommunale midler. Der arbejdes på at etablere en grusvej til fåreholderstederne og denne vej forventes fuldt udbygget i planperioden.
Dagrenovationsaffald og andre affaldsfraktioner indsamles og bringes til den kommunale dump, hvor den sammen med tømte natrenovationssække afbrændes og tildækkes. Det er et lokalt ønske at flytte dumpen til en placering vest for bygden, således at den ikke ligget ved den vej, der fører turister inde til vandreområdet nord for bygden. Natrenovation indsamles og ledes urenset i fjorden. Det grå spildevand ledes urenset ud i terrænet og fremføres til fjorden ved hjælp af grøfter. Der påregnes ikke udført nogen form for offentligt kloaksystem i planperioden.
Kirkegården ligger midt i bygden. Kirkegården udvides løbende efterhånden som behovet opstår, og området omkring kirkegården må derfor ikke anvendes til andre formål.
Boldbanen ligger i den østlige del af bygden.
I den vestlige del af bygden ligger telekommunikationsanlægget med heliplatform.
I bygdens østlige del findes et helistop, som bruges til den faste bygdebeflyvning.
Heliporten, brændstoftanke og vandindvinding er omgivet at spærrezoner, som skal overholdes. Teleanlæggene har indsigtszoner, som der skal vises hensyn til, og fra dump og forbrændingsanlæg skal der holdes en passende afstand til nærmeste bebyggelse.
Udviklingsstrategi for bygden
Bygdens primære behov er bygnings- og boligsanering, og i den forbindelse at få etableret ældre- og handicapvenlige boliger. Derudover er der lokalt ønske om at bygdekontoret bliver udvidet, at der etableres bedding ved fællesværkstedet og at der etableres et nyt butikshus midt i bygden. Vest for bygden er der ønske om etablering af en ny dump og en mole, som kan beskytte erhvervshavnen og samtidig skal læ for en ny jollehavn. Derudover skal kirkegården udvides mod øst efterhånden som behovet opstår.
Ud over de erhverv som allerede er i bygden, kan der på nuværende tidspunkt peges på turisterhvervet som en mulighed for yderlig udvikling, hvor bygden eventuelt kan være mål for éndagsture for turister boende i byen, samt udgangspunkt for vandreturisme. Desuden er der et potentiale i at få opstartet en tangproduktion, som skal indsamle og tørre tang, og derefter sælge det til aftagere i udlandet.
