Retningslinier for arealtildelinger

Alle arealer inden for kommunegrænsen forvaltes af kommunerne. Med udgangspunkt i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse og den praksis, er har været anvendt i de tre kommuner inden kommunesam­men­læg­nin­gen, er følgende retningslinjer vedtaget for byer, bygde­r og det åbne land.

§ 1 Hvornår skal der søges om arealtildeling

Stk. 1 Der skal indgives en ansøgning om areal­tildeling, når et areal der ikke tidligere har været meddelt arealtildeling til, ønskes taget i brug til anden anvendelse end almen benyttelse. Det vil sige til ud­videlse af eksisterende ejendomme, ny etablering af haver, udhuse, kabler, led­ninger, rør mv. samt ved midlertidig anvendelse af et areal.

Stk. 2 Der skal indgives en ansøgning om areal­tildeling, såfremt anvendelsen af et areal, hvor der tidligere har været tildelt areal­tildeling ændres.

Stk. 3 Der skal indgives en ansøgning om areal­tildeling ved overdragelse af rettigheder­ne til et areal, hvor der tidligere har været meddelt arealtildeling.

§2 Hvordan søges en arealtildeling

Stk. 1 Arealansøgning skal som udgangspunkt ske digitalt på NunaGIS, hvortil der opnås adgang via kommunens hjemme­side www.kujalleq.gl.

Stk. 2 Arealansøgning kan også ske ved personlig henvendelse til teknisk forvaltning i de tre byer eller ved henvendelse på bygdekontorerne i Kommune Kujalleq.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan kræve yderli­gere oplysninger af ansøger, der er rele­vante for sagens behandling, herunder:

3.1 Individuel dokumentation for ansøgerens tekniske og økonomiske realisme.

3.2 Udarbejdet dispositionsforslag.

3.3 Visualisering af projektet.

3.4 Sikkerhedsstillelse for byggemodningsan­delen, såfremt betaling vil være en betingelse for det ansøgte.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afvise en ansøgning, hvis de i stk. 3 nævnte oplysninger ikke er fremkommet, inden en frist på 4 uger.

§ 3 Offentliggørelse

Stk. 1 Offentlig orientering om arealansøgning­er sker ved høring af de efter kommunal­bestyrelsens vurdering berørte parter, offentliggørelse på kommunens hjemmeside www.kujalleq.gl, samt ved opslag på byens opslagstavler.

Stk. 2 Fristen for at komme med indsigelser mod en arealansøgning i en by eller en bygd er 14 dage, og i det åbne land 3 uger. Even­tuelle indsigelser stiles til Kommunalbe­styrelsen.

Stk. 3 Offentlig orientering om meddelte areal­tildelinger sker på kommunens hjemmeside www.kujalleq.gl.

Stk. 4 Frist for indgivelse af klage over en med­delt arealtildeling er 2 måneder. Eventu­elle klager stiles til Kommunalbesty­relsen, der sender klagen videre til Grøn­lands Selvstyre.

§ 4 Annoncering og tildeling af ledige arealer

Stk. 1 Kommunalbestyrelsen foretager løbende annoncering af ledige arealer, på hvilken baggrund

interesserede kan indgive en ansøgning om arealtildeling, herunder tidsfrist for ansøgning.

Stk. 2 Indgår flere ansøgninger inden tidsfris­tens udløb, betragtes ansøgningerne som samtidige.

Stk. 3 Hvor der er flere samtidige og kvalifice­rede ansøgere til samme areal i forbin­delse med en annoncering, vil det gen­nem lodtrækning blive afgjort, hvem der skal tildeles arealtildeling til arealet. Der opstilles på baggrund af lodtrækningen en prioriteret venteliste over de kvalifice­rede ansøgere til arealet.

Stk. 4 Efter tidsfristudløb ved annoncering af ledige arealer, behandles ansøgninger i den rækkefølge de indgår.

Stk. 5 Indgår flere ansøgninger den samme arbejdsuge efter tidsfristudløb ved annoncering af ledige arealer, betragtes ansøgningerne som samtidige.

Stk. 6 Ved bortfald af arealtildeling tilbydes are­alet til den ansøger, der ifølge den priori­terede venteliste står næst i rækken til det pågældende areal.

§ 5 Vilkår og forudsætninger ved arealtildeling

Stk. 1 En meddelt arealtildeling giver en brugsret til en nærmere angivet anvendelse af arealet.

Stk. 2 En arealtildeling gives på nærmere angiv­ne vilkår, herunder:

2.1 Tilslutningspligt til offentlige forsy­ningsanlæg, såsom tilslutning til el-, vand- og kloaknet.

2.2 Tilslutningspligt til det overordnede vej­net samt antal og beliggenhed af parke­ringspladser.

2.3 Indhentning af øvrige tilladelser, såsom byggetilladelse, opgravningstilladelse, til­slutningstilladelse og andet.

2.4 Sikkerhed for oprydnings- og retable­ringsudgifter ved arealudnyttelsen, såsom bankgaranti, depositum og lignende.

2.5 Betaling af byggemodningsandel.

2.6 I områder der ikke er omfattet af detaljerede bestemmelser i en god­kendt kommuneplan, kan der desuden fast­sættes vilkår til sikring af, at arealtilde­lingen ikke strider mod kommunepla­nens overordnede bestemmelser, herunder delområdebestemmelserne for det pågældende område.

2.7 Frist for tilladelsens udnyttelse forudsæt­ter ansøgning om byggetilladelse senest 1 år efter arealtildelingen og indsendt an­modning om ibrugtagningstilladelse senest 2 år efter arealtildelingsdatoen.

2.8 Kommunalbestyrelsen kan, efter ansøg­ning, inden udløbet af den oprindelige tidsfrister, i særlige tilfælde forlænge tids­fristerne.

§ 6 Respektafstande til anlæg ved arealudlægning

Såfremt der forefindes eksisterende anlæg i nye boligområder, skal der udvises en respektafstand i henhold til gældende regler, herunder:

- Højspændingsled­ninger i en afstand på 50 meter fra den yderste spændingsmast til yderste bygningsdel.

- Vejanlæg, 7,5 meter fra vejmidte af overordnede veje og 5 meter fra vejmidte af sekundære veje.

§ 7 Overdragelse af rettigheder til en arealtildeling

Stk. 1 Overdragelse af en arealrettighed kan først få kommunalbestyrelsens tilladelse, når der er tilført en væsentlig værdi af arealet i form af terrænregulering, ud­sprængning af fundament mv.

Stk. 2 Overdragelse af en arealrettighed kan få kommunalbestyrelsens tilladelse, såfremt anvendelsen af arealet ikke strider mod det gældende plangrundlag for området.

Stk.3 Overdragelse af arealrettighed kan kun ske gennem tildeling af en ny arealtidleing.

§ 8 Bortfald af arealtildeling

Stk. 1 En arealtildeling er bortfaldet såfremt en i følgebrevet fastsat frist for vilkårene i arealtildelingen er overskredet.

Stk. 2 En arealtildeling meddelt i forbindelse med et byggeri er borfaldet såfremt den meddelte frist for ansøgning om bygge­tilladelse overskrides eller en allerede meddelt byggetilladelse bortfalder.

Stk. 3 Såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at øvrige vilkår ikke er overholdt, kan kommunalbestyrelsen meddele en frist for berigtigelse af forholdet. Såfremt fris­ten ikke er overholdt, er arealtildelingen bortfaldet.

Stk. 4 En meddelt arealtildeling kan bortfalde, såfremt det er bestemt i nærværende ret­ningslinjer, og såfremt ansøgeren bevidst eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for tildelingen.

§ 9 Retablering ved bortfald af arealtildeling

Stk. 1 Er en arealtildeling bortfaldet, påhviler det den tidligere arealrettighedsindeha­ver, at retablere arealet.

Stk. 2 Såfremt der på det areal, hvortil arealtil­delingen er bortfaldet henstår ikke fær­dig opført byggeri eller anlæg, der ikke har fået tildelt B-nummer, kan rettighe­den til arealet med kommunalbestyrel­sens tilladelse overdrages til en ny rettig­hedshaver på samme vilkår, som den oprindelige arealtildeling er givet, her­under at den nye rettighedshaver færdig­gør det igangværende byggeri og/eller anlæg.

§ 10 Principper for fordeling af byggemod­ningsudgifter

Stk 1 I nye bolig- og erhvervsområder opkræves byggemodningsandele, idet de samlede byggemodningsudgifter fordeles inden for et på forhånd defineret areal med udgangspunkt i kommuneplanens delområder. Fordelingsprincippet samt områdeafgrænsningen fastsættes i en særskilt betalingsvedtægt, idet der for det enkelte byggemodningsprojekt udarbejdes en betalingsvedtægt.

Betalingsvedtægternes fordelingsprincipper frem­går af Stk. 2 - 7.

Stk 2 I nye boligområder (A) fordeles byggemodningsudgiften ligeligt i forhold til antal byggefelter inden for betalingsvedtægtens områdeafgrænsning.

Stk. 3 I nye havne- og erhvervsområder (B) for­deles byggemodningsudgiften i forhold til erhvervsarealernes størrelse inden for betalingsvedtægtens områdeafgrænsning.

Stk. 4 I områder til centerformål (C) fordeles byggemodningsudgiften efter størrelsen af det bebyggede etageareal i forhold til det samlede etageareal inden for beta­lingsvedtægtens områdeafgrænsning.

Stk. 5 I nye områder for fællesanlæg (D og E) tages særskilt politisk stilling til forde­lingen af byggemodningsudgiften.

Stk. 6 I blandede områder tages særskilt politisk stilling til forde­lingen af byggemodningsudgiften

Stk. 7 I eksisterende områder skal bygningseje­re

selv dække udgifter til vand-, el- og telefonledninger samt spildevandsled­ninger.

Stk. 8 Der gives tilskud til dækning af 50% af udgifterne til den del af kloakstikled­ningen der ligger udover10 metermålt fra huset – dog maksimalt kr. 20.000 pr. bolig. Ansøgning herom kan fremsendes når projektet er afsluttet.

§ 11 Opkrævning af byggemodningsandel

Stk. 1 Opkrævning af byggemodningsandelen sker ved meddelelse af byggetilladelse, idet udgangspunktet for fastsættelsen af beløbets størrelse er en særskilt betalings­vedtægt dækkende byggemodningsområ­det. Det opkrævede beløb vil efterfølgen­de blive reguleret, når byggemodnings­projektet er afsluttet og de faktiske udgifter er kendte.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan for de enkelte områder fastsætte nærmere regler for betalingtidspunktet og betalingsformen af byggemodningsandele.

§12 Gebyrer for behandling af arealan­søg­­ninger

Stk1. Der opkræves gebyrer for behandling af arealtildelinger, jævnfør kommunens offentliggjorte takstblad.