Kulturarv

Bevaring af kulturarven

Sydgrønland er rig på fortidsminder fra såvel nordboerne som inuit kulturerne. De er med til at give området sin historiske identitet og har stor betydning som besøgsmål for såvel lokalbefolkningen som for turister. Men disse steder skal plejes og gøres tilgængelige, for at de kan have den optimale værdi for området.

Byer og bygder i Sydgrønland rummer også mange bevaringsværdige kulturmiljøer. I de fleste byer og bygder findes der bygninger fra deres grundlæggelse og frem til i dag. Byer og bygder udgør således kulturmiljøer, der fortæller vores historie og derfor bør bevares.

Målsætninger:

Kommune Kujalleq ønsker

  • At sikre og synliggøre fortidsminder fra såvel nordboerne som inuit kulturerne, herunder komme på UNESCOs Verdensarvsliste.
  • At sikre bygninger, bydele og landområder af miljømæssig og kulturel værdi gennem kommunale vilkår for brugsretten, uden at tilsidesætte erhvervsmæssige udviklingsmuligheder.
  • At finde alternativ anvendelse for og dermed bevaring af kulturmiljøer hvor den oprindelige anvendelse ikke længere er til stede (Alluitsoq, mfl.)
  • At sikre midler til finansiering af bevaringsprojekter.
  • At bevare og udvikle havekulturen i Sydgrønland.

Status og handlinger

I de centrale dele af Nanortalik (Gl. havn), Qaqortoq (Torvet) og Narsaq (Kolonihavnen) er der historiske bydele, hvor en del huse er fredede og andre fredningsværdige. Det er Nationalmuseet (Fredningsnævnet) der afgør om en bygning skal fredes, men med kommuneplanens udpegning af fredningsværdige bygninger udpeges bygninger, hvor et fredningsinitiativ overvejes. Der er også bygninger og bydele, hvor en fredning ikke umiddelbart er på tale, men hvor der er et politisk ønske om at der sker en vis beskyttelse af bygningerne. Disse bygninger og områder er ligeledes udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og der er fastsat bestemmelser, der sikrer denne kulturarv.

Se liste over fredede og bevaringsværdige huse her: 160913_fredede_og_bevarede_huse_kp17.pdf (457.2 KB)

Aktuelt arbejdes der på fredning af pakhusene (B10 og B11) i Nanortalik og museumsbygningerne i Narsaq.

Endelig har byerne helt op til i dag udviklet en arkitektur, der er karakteristisk ved saddeltage, gavlhuse og brugen af klare farver. Nybyggeri i disse byområder skal forholde sig til denne byggeskik og samtidigt give mulighed for nye huse med et moderne udtryk.

Bygderne rummer ligeledes bevaringsværdige huse. De væsentligste er udpeget i kommune­planen og enkelte vil blive søgt fredet. En helt særlig problemstilling knytter sig til Alluitsoq / Lichtenau, hvor kun enkelte huse i dag er i brug, men hvor helheden er unik og tre huse direkte fredede. Kommunen har gennem flere år søgt efter og deltaget i projekter, der kunne skabe en fortsat anvendelse af husene og dermed bevaring af bygden i sin helhed. Der er i 2014 dannet en forening til bevarelse og udvikling af Alluitsoq/Lichtenau. Dette arbejde vil fortsætte i den kommende planperiode.

Sydgrønland er med sit milde klima hjemsted for en særegen havekultur. I byudviklingen skal denne kultur bevares og der skal gives mulighed for, at den også kan udvikles i de nye boligområder.

Nordbo- og inuit-bopladser

”Østerbygden” er et af kerneområderne for nordboernes tilstedeværelse i Grønland og kommunen har derfor i flere år, i samarbejde med Selvstyret, arbejdet for at få optaget 5 lokaliteter i Sydgrønland på UNESCO’s verdensarvsliste under titlen ”Kujataa- et subarktisk kulturlandskab i Sydgrønland”. Nomineringsmaterialet blev færdigt i 2015 og indsendt til UNESCO i januar 2016. I 2016 blev områderne udpeget af Grønlands Nationalmuseum, som omfattet af ”anden særlig kulturarvsbeskyttelse”. Uanset optagelse på Verdensarvslisten vil områderne i den kommunale planlægning blive sikret mod uhensigtsmæssig anvendelse og det kulturelle og turistmæssige potentiale i områderne, vil blive søgt udnyttet. I den forbindelse er der udarbejdet en forvaltningsplan for områderne, som løbende vil blive opdateret. Se forvaltningsplanen her: forvaltningsplan_kujataa_dansk_04032016.pdf (1.1 MB).

Syd for Nanortalik findes også en væsentlig nordbo-lokalitet – ”Herjolfsnes”. Denne lokalitet er truet af erosion og området er i dag vanskeligt tilgængeligt. Derfor vil området i kommuneplanen blive foreslået som et særligt beskyttelsesområde, hvor der skal udarbejdes en forvaltnings­plan for områdets beskyttelse og udvikling.

Der er også talrige vidnesbyrd fra tidlige inuit-bopladser. De fremgår af Nationalmuseets kortlægninger og vil blive respekteret i forbindelse med nye anlæg i områderne. Inuit-bopladserne bør fremover i højere grad synliggøres for at kunne bidrage til den kulturelle og turistmæssige udvikling i Sydgrønland.


Stenskulpturer i Qaqortoq.

Hvalsø kirkeruin i Østerbygden i Sydgrønland