L1-Akia

L1 (da)

loading image
Henter kort...
static-map
  • Lokation - by/bygd

    Nunaannaq

  • Formål

    Særligt rekreative områder

  • Anvendelse

    a) Områdets overordnede anvendelse er udlagt til bebyggelse og anlæg i tilknytning til fritids- og turismeformål, herunder turisthytter, teltslagning, dyrehold, bygninger til aktiviteter, vandre- og rideruter og andre fritids- og turismeaktiviteter. b) Der kan i begrænset omfang etableres fritidshytter på maksimalt 20 m2 samt fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet af disse ikke ændrer på områdets overordnede anvendelse, jf. litra a. c) Der kan etableres tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende mindre anlæg, så længe det ikke sker i et omfang, der ændrer på områdets overordnede anvendelse.

  • Eksisterende forhold

    Området er stort set ubebygget. Der findes rester efter et nedlagt fåreholdersted.

  • Bebyggelse

    a) Hytter og anden bebyggelse skal opføres med en afstand på minimum 30 meter til nærmeste hytte eller anden bebyggelse. b) Al bebyggelse og alle anlæg skal løbende vedligeholdes, så de ikke virker unødigt skæmmende på omgivelserne. c) Der må ikke anvendes reflekterende materialer til beklædning af tage og facader.

  • Rummelighed

    a) Området har en samlet rummelighed på ca 800 ha. b) Der er ingen særlige krav til restrummelighed.

  • Tilslutninger

    a) Der kan etableres anløbsbro til området. b) Der kan anlægges grusveje, kørespor eller stier i tilknytning til bebyggelse og anlæg. c) Der kan etableres tekniske anlæg til forsyning af el, vand, varme og kloakering til områdets lokale forsyning. Etablering af anlæg til ferskvandsindvinding og spildevandsudledning samt større energiforsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut. d) Der kan etableres mindre tekniske anlæg til forsyning med el, vand og varme, som for eksempel generatorer, små vindmøller samt solceller eller andre anlæg til energiproduktion, i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen.