Qassiarsuk er en bygd med fårehold som hovederhverv med mellem 40-50 indbyggere og bygden ligger lige over for Narsarsuaq. Qassiarsuk er det grønlandske navn for Erik den Rødes Brattahlid. Bygden ligger ca. 40 km fra Narsaq by. Qassiarsuk blev grundlagt i 1924 af fåreholderen Otto Frederiksen.
Bygden fungerer i dag som et helt lille samfund med butik, ældreboliger, vandrehjem, skole, kirke og postkontor. I bygden er mange velbevarede ruiner efter nordboerne og tidligere eskimoiske bopladser. Ruinerne i bygden er blandt de mest besøgte turistmål i Sydgrønland.
Befolkning og boliger
Inden for de sidste 12 år har befolkningstallet været relativt stabilt på 40-50 indbyggere, og det var 1/1 2016 på 44 indbyggere og ca. ligeså mange i oplandet. Det forventes, at befolkningstallet vil være nogenlunde stabilt i planperioden, men med en stæk stigning i antallet af ældre – i dag er aldersgennemsnittet et af de højeste i kommunen med over 44 år.
Størstedelen af boligformen i bygden er fritliggende enfamiliehuse. Ud over det består boligmassen fortrinsvis af offentlige bygninger, fårestalde og forskellige værksteder. Tilbage i tiden har der ikke været planer for, hvordan de enkelte huse skulle placeres i bygden og på grund af dette, er der ikke en klar struktur.
Erhverv
Bygdens hovederhverv er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet. I Qassiarsuk og opland er der i 2016 17 fårehold med ca 30 beskæftigede og ca 8.500 får. Der sendes årligt ca 150.000 kg slagtedyr fra Qassiarsuk-området til slagteriet i Narsaq.
Ud over fåreholdererhvervet er der også en betydelig aktivitet omkring turisme. Replicaerne af kirken og langhuset, afdækningen af nordboruiner og gode indkvarteringsmuligheder betyder at mange turister besøger bygden i sommerhalvåret.
Man forventer en stigning i antallet af arbejdspladser inden for turisterhvervet, som især skyldes Qassiarsuk’s unikke historie og gode tilgængelighed. Endvidere forventes at en udpegning af blandt andet Qassiarsuk som en del af et UNESCO-verdensarvsområde i Sydgrønland vil betyde endnu en styrkelse af turismen.
Fritid og offentlige institutioner
Skolen i bygden kan rumme elever fra 1.-8 klassetrin med plads til i alt 20 elever. I 2016-17 er der indskrevet 7 elever. Skolen er bygget i 1973 og blev i 2014 lukket p.g.a. skimmelsvamp. Til skolen er der knyttet et skolehjem som også er lukket p.g.a. skimmelsvamp. Der påregnes opført en ny skole (evt. renovering af den gamle) og et nyt skolehjem i starten af planperioden.
Der er en privatejet café / forsamlingshus i bygden som i 2016 anvendes som skole. Kommunen har opført et servicehus, hvor der blandt andet er badefaciliteter samt plads til uldbehandling og opbevaring. Bygdekontoret er i 2014 flyttet til servicehuset.
Der er endvidere to privatejede vandrerhjem.
Brandvæsenet råder over en brandstation med mobil sprøjte og et frivilligt brandkorps.
Kultur- og bevaringsværdier
Bevaring af fortidsminderne fra den norrøne bebyggelse og fra Thule-kulturen er sikret gennem den grønlandske fredningslov, herunder med en sikringsgrænse på 20 meter omkring ruinerne, inden for hvilke der ikke må foretages byggeri, dyrkning eller lignende aktiviteter, uden særlig tilladelse. Endvidere er beskyttelsen reguleret af Selvstyrets bekendtgørelse fra juni 2016 (link). Kommunen har i 2016 indgivet ansøgning om at få Qassiarsuk optaget på UNESCO’s verdensarvsliste sammen med de øvrige 4 valgte områder i Sydgrønland. Dette vil betyde større fokus på fortidsminderne og dermed deres bevarelse og synlighed i forhold til besøgende. En forvaltningsplan er i 2015 udarbejdet i forbindelse med nomineringsmaterialet til UNESCO. (forvaltningsplan_kujataa_dansk_04032016.pdf (1.1 MB))
Endvidere er Otto Frederiksens hus B-316 samt de to nærliggende fårestalde blevet fredet i 2015. Otto Frederiksens hus påregnes en funktion i forhold til verdensarvsområdet som informationscenter/-udstilling.
Den nye kirke i Qassiarsuk er i kommuneplanen karakteriseret som bevaringsværdig, som et af de mest markante og smukke bygningsværker i bygden.
Trafikforhold
Qassiarsuk har et udviklet net af små og store grusveje, der mest anvendes i forbindelse med fåreholdererhvervet uden for bygden og som almindelige veje i bygden. Vejene er anlagt som grusveje, dels af kommunen og dels af fåreholderne. Der sker løbende en udvikling af vejnettet.
Havnemolen er 6 meter lang og blev bygget i 1976. Der er lokale ønsker om at få forlænget kajen med 6-9 meter således at der bliver bedre liggemuligheder i kraftig blæst. Der er endvidere en ny ponton-anløbsbro.
Klik her for at se Tekniske anlæg og Service huse
Miljø og forsyningsanlæg
Der findes ikke noget offentligt kloaksystem i bygden. Dagrenovation bortskaffes til lokalt forbrændingsanlæg, hvor den afbrændes.
Elværket i Qassiarsuk blev etableret i 1988 og renoveret i 2009. Dog er der planer om at genetablere det mikrovandkraftværk som før i tiden producerede en del af strømmen i bygden. Næsten alle huse i bygden er tilsluttet el.
Vandværket vil i 2017 gennemgået en større modernisering for at kunne leve op til vandkvalitetskravene, derudover er Nukissiorfiit i gang med at undersøge hvor de kan forbedre vandindtaget til vandværket da man i tørre perioder har svært ved at få nok vand til vandværket. Vandledningsnettet er fuldt udbygget.
Udviklingsstrategi for Qassiarsuk
Der ses fortsat at være store udviklingsmuligheder inden for fårehold og landbrug, såvel i forhold til udvidelse af mark- og staldarealer, som mulighed for forædling af fødevareprodukterne.
Qassiarsuk’s mange synlige fortidsminder centrale trafikale beliggenhed nær Narsarsuaq Lufthavn betyder også, at turisterhvervet har store muligheder. Her er et af de store indsatsområder at få bygden på UNESCO’s verdensarvsliste og i den forbindelse få opgraderet turistfaciliteterne i bygden.
Qassiarsuk rummer også gode udviklingsmuligheder for såvel boliger, erhverv, og fritidsområder. I nærværende forslag til kommuneplan er der udlagt rigeligt areal til bolig- og erhvervsudbygningen i planperioden.
