Kolonien ”Julianes Haab” blev oprettet i 1775 af købmand Anders Olsen. Bebyggelsen blev placeret i bunden af bugten omkring Storelvens udløb og dette område udgør i dag stadig centrum i byen. Byens udstrækning var helt op til omkring 1935 stadig i dalen omkring elvudløbet. Senere er byen vokset op ad fjeldet på begge sider af elven. I dag er byen, som gennem hele historien, den største af de tre byer i Sydgrønland.
Befolkning og boliger
De seneste 25 år har befolkningstallet i Qaqortoq ligget stabilt lidt over 3000 indbyggere, med et svagt fald de sidste fire år. Den 1/1 2016 var befolkningstallet 3089. Den fremtidige befolkningsudvikling er meget afhængig af, hvordan de erhvervs- og uddannelsesmæssige udviklingsmuligheder, hvordan transportmulighederne udvikler sig og om byens position som administrations- og uddannelsesby udvikles. Planforudsætningen for denne kommuneplan for Qaqortoq er en svag befolkningstilvækst, og med planrammer der muliggør en sådan vækst. Se befolkningsfremskrivning her: befolkningsudvikling_20162028.pdf
Der er ca 1350 boliger i Qaqortoq den 1/1 2016 – ca. 35% er enfamiliehuse, 8 % er række- kædehuse og 57% er etageboliger. De sidste 12 år har boligbyggeriet i Qaqortoq ligget på et gennemsnit på ca. 17 nye boliger om året. Da der kun er en lille befolkningstilvækst i Qaqortoq, udløses det fremtidige boligbyggeri primært af erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende boliger samt af behovet for større boliger (mere plads pr indbygger).
Saneringsbehovet i Qaqortoq er rimeligt stort – dels er der to Selvstyreejede boligblokke (blok E og blok F) besluttet nedrevet, den første blev nedrevet i 2016 og den anden vil blive nedrevet i 2017 og dels er der en række ældre huse, som ikke opfylder nutidens generelle boligstandard som vil blive erstattet af nye. Selvstyret har i 2016 udarbejdet en sektorplan for renovering og sanering af Selvstyrets boliger i Qaqortoq. Heri peges, som de største projekter, på at boligblokkene ved Majavej i Qaqortoq Centrum med 115 lejligheder og blokkene på J.H Lytzensvej med 114 lejligheder skal saneres i begyndelsen af planperioden.
Nybyggeriet sker dels ved erstatningsbyggeri i den eksisterende by og dels i byudviklingsområderne ved Nuiaraq (200-A11 og 200-C8).
Erhverv og havn
Qaqortoq’s erhvervsliv er primært koncentreret omkring havnen, hvor alle fiskeriorienterede aktiviteter findes, samt Great Greenlands garveri og systue samt et par større entreprenørfirmaer.
Alle byens havnefunktioner er placeret inden for stenmolen i bugten ved Storeelvens udløb. Der er tale om en meget tæt havn, hvor stort set alle funktioner er presset arealmæssigt. Derfor er der siden 2004 sket en omfattende havneplanlægning, hvor kommunen, sammen med havnens brugere, har udarbejdet skitseprojekter for forbedringer i havneområdet. Havnen sorterer under Selvstyret og gennemførelse af projekterne forudsætter en Selvstyrefinansiering. Derfor er de søgt finansieret over finansloven; men hidtil uden positivt resultat. Projekterne rummer forbedrede ankomstmuligheder for krydstogtgæster, bedre læforhold i havnen, bedre losningsfaciliteter for fiskeindustrien samt en atlantkaj der kan modtage større skibe.
Værksteder og mindre håndværksvirksomheder er beliggende i et område ved Storesøen (200-B4) samt et område langs Kilaalap Aqqutaa (200-B5). Området ved Storesøen har været lukket for yderligere udbygning, idet spærrezonen om Storesøen rummede de generelle restriktioner som er gældende i vandspærrezoner. I 2016 lykkedes det, på baggrund af en opgradering af vandværket til A3-rensning, i et samarbejde mellem Departementet for Natur og Miljø at få udarbejdet en ny lempeligere bekendtgørelse for netop spærrezonen ved Qaqortoq. Det betyder at virksomheder i område 200-B4 nu kan udvides og nye virksomheder etableres, under forudsætning af at de miljømæssige forhold sikres.
Service og offentlige institutioner
Qaqortoq har et centerområde ved Sanatorievej, Anders Olsensvej og Torvet (200-C3,-C4 og -C5), hvor de største butikker, posthus, hotel, restaurant, kirke og kommuneadministration er beliggende. Senest er en ny kredsret blevet opført centralt i området. Der er endvidere en mere decentral dagligvareforsyning, med mindre supermarkeder i de enkelte bydele.
I den vestlige del af byen er uddannelsesinstitutionerne koncentreret – folkeskolen, specialskolen, gymnasiet, handelsskolen og forberedelsesskolen Piareersarfik. Det er også i samme område at de fleste kollegier er placeret. Kommunen arbejder sammen med uddannelsesinstitutionerne på at udvikle et Campus på arealerne omkring brandstationen (200-C2). Det skal dels være med til at dække de øgede lokalebehov skolerne har samt udvikle fælles funktioner mellem skolerne.
Folkeskolen Tasersuup Atuarfia havde i 2016 432 elever indskrevet, fordelt på 27 klasser d.v.s mindst 2 spor på alle klassetrin. Skolen gennemgik i perioden 2010-2015 en gennemgribende modernisering og fremstår ved planperiodens start som en ny skole. I tæt tilknytning til folkeskolen er der en specialskole for psykisk og fysisk udviklingshæmmede børn.
Der er fire daginstitutioner i Qaqortoq – alle med plads til såvel vuggestue- som børnehavebørn. Institutionerne er placeret centralt i hver sin bydel. Enkelte af institutionerne er ramt af skimmelsvamp og står over for en renovering/fornyelse. Der er i de to byudviklingsområder ved Nuiariaq (200-C8) og på toppen af Prinsessen (200-A5) udlagt arealer til eventuelle fremtidige daginstitutioner.
Alderdomshjemmet Ajasivarsik er placeret centralt i byen (200-C4). Det er opført i 1996 og udvidet med en 4. etape i 2015. I den kommende planperiode er det målsætningen at øge antallet af ældreboliger (ældrevenlige boliger) således at de ældre borgere kan klare sig længere i eget hjem.
Miljø
Over. 90% af byens husholdningsspildevand er tilsluttet kloaksystemet. Et mindre område i byens østlige del (200-A5) er fortsat ikke kloakeret; men det er besluttet at gennemføre en kloakering i 2017. Hvor der endnu ikke er kloakeret, ledes køkkenspildevandet ud på fjeldsiden, hvorfra det langsomt siver ned i fjorden. På sigt bør hele byområdet kloakeres. Hele kloaksystemet bliver løbende efterset og fornyet. Ved planlægning af nye boligområder er det endvidere vigtigt, at der etableres nye udløb og kloaksystemer, således, at det eksisterende system ikke belastes yderligere.
I områder der ikke er kloakeret, fjernes natrenovation ved husstandene i spande eller tanke. Spandene tømmes 1-3 gange ugentligt, mens tankene tømmes efter behov. Den indsamlede renovation udledes i fjorden ved Jaaraatooq. Ud over udledning af spildevand fra husstande, udledes også organiske og uorganiske stoffer fra industrivirksomheder. Spildevandet ledes urenset i fjorden. På sigt kan der opføres rensningsanlæg, hvorfra spildevandsresterne med fordel kan blive formuldet i et komposteringsanlæg eventuelt til brug i naturplejen.
Indsamling af dag- og natrenovation i Qaqortoq udføres af lokal entreprenør efter offentligt udbud. Dagrenovationen bortskaffes ved afbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg. Andet ikke brændbart affald deponeres på dumpen for enden af Kilaalap Aqqutaa, med undtagelse af jern- og metalskrot, som løbende udskibes til dansk affaldsmodtageanlæg. Her er også modtagestation, hvor miljøfarligt affald og elektronikaffald sorteres og udskibes til dansk affaldsmodtageanlæg. I 2010 startede kommunen et forsøgsprojekt med transport af dagrenovation og senere træaffald fra dumpen i Narsaq til forbrænding i Qaqortoq. Det nedbringer behovet for deponering samt begrænser afbrænding på dumpen i Narsaq.
Kommunen ønsker i den kommende planperiode at få erstattet det meget nedslidte forbrændingsanlæg med et nyt, placeret i nærheden af dumpen og med en kapacitet der kan tage affald fra større dele af kommunen. Endvidere er der i planperioden behov for en udvidelse af dumpen.
Elforsyning
Nukissiorfiit forestår elforsyningen i Qaqortoq. Højspændingsnettet er kabelnet og lavspændingsnettet er blandet kabel- og luftledningsnet.
Selve elproduktionen til Qaqortoq foregår på vandkraftværket i Qorlortorsuaq og føres ind på vestsiden af Storesøen til byens elværk, som i dag fungerer som back up anlæg. Det ældste elværk ved Storeelven bliver taget ud af drift i efteråret 2016, med henblik på at blive afviklet fra Nukissiorfiit. Kommunen ønsker bygningerne anvendt til kulturelle formål.
Varmeforsyning
De fleste fritliggende boliger har eget oliefyr til varmeforsyning. Herudover er der etableret et fjernvarmenet, der løbende udbygges. Varmeforsyningen af fjernvarmenettet kommer fra et oliefyret varmeværk i kombination med restvarme, forbrændingsanlæg samt en elektrokeddel på elværket. Der er også en elektrokedel på varmeværket. Med den CO2-neutrale vandkraft er der igangsat initiativer/undersøgelser, hvor oliefyrede varmecentraler suppleres med elektrokedler, som dermed giver mulighed for at fortrænge oliebaseret opvarmning, samt optimering af aftaget fra vandkraftværket
Vandforsyning
Qaqortoqs vandværk er beliggende ved Storesøen. Anlægget er opført i 1961 og renoveret i 2010. Foruden produktionsudstyr rummer bygningen lager, værksted samt mindre laboratorium for analyse af vand. Vandværkets kapacitet er i dag tilstrækkelig. Vandværkets maksimumskapacitet er på 2.880 kmb pr. døgn
Vandforsyningen er baseret på overfladevand. Vandet tages et stykke ude i Storsøen gennem en råvandsledning (der i 2009 blev ændret til en trykledning). Storesøen er i dag byens eneste mulighed for forsyning af fersk råvand og udgør et af de største drikkevandsreservoirer i Grønland. Vandforsyningsnettet består af præisolerede ledninger, som er elfrostsikret, samt et ledningsnet uden el-frostsikring til sommervand. I vinterperioden køres vandet ud i tankvogn til ca. 10 kunder. Produktion 244.000 m3. Vandværket er i 2013 blevet opgraderet til en A3-rensning således at begrænsningerne i byudviklingen inden for spærrezonen har kunnet lempes, uden at drikkevandets kvalitet trues.
Teleanlæg og kommunikation
Teleanlæg varetages af TELE Greenland A/S. Televæsenet har masteanlæg ved Harefjeldet og ved Storefjeldet bag ved Tuia. Antenneområdet ved Harefjeldet er i 1989 - 1990 blevet udbygget med en satellitstation. Endvidere er der i 2009 etableret søkabel (lysleder) fra Qaqortoq til Island og op langs kysten til Nuuk med forbindelse til Canada, hvilket har givet stærkt forbedrede kommunikationsmuligheder med større båndbredde.
Trafikstruktur
Qaqortoq har et veludviklet vejnet med asfalterede veje, som er klassificeret som henholdsvis primære og sekundære veje. De primære veje har første prioritet i forhold til vedligeholdelse og snerydning og afstandskrav i forhold til bebyggelse er her større end til de sekundære. Vejsystemet betegnes som et integreret system, hvor såvel bløde som hårde trafikanter er blandede. Enkelte steder findes dog veje af en bredde, hvor der langs den ene side er afsat areal som fortov. Desuden findes flere stier og trapper, der er beregnet for fodgængere alene. Disse går ofte på tværs af kørevejene. Grænsen for kørehastigheden på vejene er 40 km/t. I de kommende år forventes biltætheden at øges. Dette vil belaste trafiksystemet yderligere og øge risikoen for trafikulykker, samt belaste miljøet i form af luftforurening, støj og rystelser.
Der er udpeget følgende særlige indsatsområder, hvor der skal ske trafikregulering:
- Bymidten omkring Torvet hvor store trafikmængder af såvel kørende som gørende trafik blandes.
- Anders Olsensvej, hvor kørende, og parkerende biler blandes med fodgængere.
- Trafikforbindelsen mellem havnen og erhvervsområdet ved stenbruddet, hvor tung trafik ledes gennem smalle veje (Walsøvej og Skolevej.
- Trafikken gennem boligområdet Qaava mod de nye bydele ved Nuiariaq.
Qaqortoq’s trafikforbindelser i forhold til andre byer i og uden for Grønland, er dels baseret på skibstrafik fra havnen og flytrafik fra heliporten. Havnen bliver både anvendt til godstransport betjent af Royal Arctic Line og passagertransport betjent af Arctic Umiaq Line samt mindre lokale operatører. Heliporten har hidtil været muligheden for lufttrafik fra Qaqortoq. Med beslutningen om at etablere en egentlig lufthavn ca. 6 km nord for Qaqortoq inden 2020 vil der ske en væsentlig forbedring af rejsemulighederne til og fra Qaqortoq. Heliporten påregnes nedlagt ved etableringen af lufthavnen og arealerne kan som angivet her i kommuneplanen få ny anvendelse.
Bevaringshensyn
For Qaqortoq, der har en helt enestående bymidte, der rummer adskillige fredede og bevaringsværdige bygninger, har det været helt essentielt, at foretage en forebyggende indsats for, at bevare det specielle miljø. For det centrale byområde (200-C5) er der blevet udarbejdet en lokalplan, der fastlægger retningslinjer for renovering og vedligeholdelse af de bevaringsværdige bygninger. I lokalplanen er der samtidigt indarbejdet bestemmelser om landskabsmiljøet i bymidten, der udgør omgivelserne til de bevaringsværdige bygninger, og med deres fremtoning skaber et sammenhængende bybillede fra det gamle forsamlingshus, langs elven forbi den gamle kirke og ind på Torvet, hvor Grønlands ældste springvand stadig befinder sig. Springvandet er omgivet af 6 bevaringsværdige bygninger og området er samlet et kulturhistorisk område af stor værdi. Se liste over fredede og bevaringsværdige bygninger her: 160913_fredede_og_bevarede_huse_kp17.pdf.
I Hjemmestyrets registrant fra 1986 (link) vurderes og karakteriseres bygninger fra før 1950 og kommunens planlægning tager udgangspunkt i denne. Kulturmiljøer der er opstået efter 1950 kan også rumme bevaringsværdier og der skal derfor også i forbindelse med byfornyende indsatser i disse bebyggelser tages hensyn til de kulturværdier der gemmer sig her.
Udviklingsstrategi for Qaqortoq by
Qaqortoq er en forholdsvis tæt by, hvor der er et højt aktivitetsniveau i bymidten. Byens funktioner er knyttet til hver deres område: butikkerne er samlet om et centerstrøg fra Sanatorievej via Anders Olsensvej og til Storesøvej, erhvervsaktiviteterne er knyttet til havnen og området ved Stenbruddet og Kilaalap Aqqutaa og undervisningsinstitutionerne ligger i området vest for storeleven. Qaqortoq er endvidere en smuk by med store bygningsværdier samt et attraktivt bymiljø.
Udviklingsstrategien for de eksisterende byområder er at fastholde og udvikle disse særlige funktionsområder. Således rummer kommuneplanen muligheder for
- at udbygge servicen (butikker og liberale erhverv) i centerstrøget,
- at udbygge undervisningsinstitutioner og kollegier i bydelen vest for Storelev,
- at gøre havneområdet attraktivt for haveorienterede erhverv, herunder turisme samt andre rekreative aktiviteter,
- at sikre de bevaringshensyn der er i den eksisterende bygningsmasse samt at nyt byggeri indpasses i forhold til den eksisterende bygningsmasse.
- at styrke kulturlivet med etablering af kulturhus/-foreningshus ol.
Da de eksisterende byområder er fuldt udbyggede, skal en væsentlig del af byudviklingen ske i de ydre byudviklingsområder. Den langsigtede byudvikling er i den tidligere kommuneplan udlagt i en fortsættelse af Nuiariaq helt ned til Qaqortoq Halvøens østkyst. Denne byudviklingsmulighed fastholdes i denne kommuneplan.
Med beslutningen om at etablere en ny lufthavn ca 6 km nord for Qaqortoq er der opstået nye byudviklingsmuligheder på Qaqortoq halvøen. Der er således arealer langs vejen til lufthavnen som nu er blevet tilgængelige og vil være attraktive til ny byudvikling. Derfor er der i denne kommuneplan dels udlagt konkrete arealer ved Iterlaq og ved lufthavnen samt peget på udviklingszoner som i den videre kommuneplanlægning skal vurderes nøjere. Se skitsen her: udviklingsskitse_x_for_qaqortoqhalvoeen_dk.pdf
Der er imidlertid også de seneste år opstået mulighed for at foretage en mere bynær byudvikling, ved med etableringen af A3 rensning på vandværket, at få muligheden for at byudvikle inden for spærrezonen omkring Storesøen. Det giver nu mulighed for en boligudvikling øst for Alanngunnguaq og en erhvervsudvikling vest for Storesøen. En mere bynær byudvikling vil give lavere byggemodningsomkostninger samt bedre muligheder for udnyttelse af fjernvarme samt mindre behov for transport.
Udviklingsstrategien for de nye byområder er:
- at give muligheder for en langsigtet byudvikling mod øst og i strøget mod den nye lufthavn
- gennem etablering af A3-rensningen på vandværket, at udnytte muligheden for en byudvikling inden for spærrezonen
- at tilstræbe en byudvikling der minimerer ressourceforbruget ved at nedbringe transportafstande, optimere byggemodningsfaciliteterne og give mulighed for kollektiv varmeforsyning.
Med det stigende aktivitetsniveau i byen vil byens trafiksystem være under pres. Derfor er det væsentligt at vejene løbende tilpasse de øgede trafikmængder, herunder at der sker en øget indsats i forhold til at sikre de bløde trafikanters færten i byen gennem udbygning af trapper og stinet.
Qaqortoq er også en grøn by og med kommuneplanen søges de grønne strøg fasthold, som åbne ubebyggede grønne områder og de rekreative kerneområder, områderne ved Storesøen, elvløbet, havneområdet og fjeldene som omkranser byen bør fortsat udvikles som tilgængelige rekreative områder.
Sidst men ikke mindst skal kulturlivet i byen sikres rammer for fortsat udvikling. Kommunen arbejder fortsat på etablering af et kulturhus og et egentligt kunstmuseum. En omdannelse af det nedlagte elværk ved Storeelven er et led i styrkelsen af rammerne for kulturlivet. Kunstinitiativet ”Sten og menneske” skal fortsat have en fremtrædende plads i bybilledet og gerne følges op af nye tiltag.
