Narsarsuaq er beliggende i Tunuggdliarfik fjordens (Skovfjordens) inderste del og ligger ca. 40 km fra Narsaq by. Narsarsuaq er oprindeligt en amerikansk flyveplads, ”Blue West 1”, som blev oprettet under 2. verdenskrig. I 1958 forlod amerikanerne basen, hvorefter området og en del bygninger blev overdraget til den danske stat og senere Grønlands Lufthavnsvæsen.
Fra 1978 og frem er der foregået en omfattende udbygning af Narsarsuaq som atlantlufthavn og det trafikale knudepunkt for Sydgrønland. Bygden fungerer som et helt samfund med butik, skole, børnehave, vandrehjem, politi og postkontor.
Befolkning og boliger
Befolkningstallet har ligget nogenlunde konstant mellem 140 – 150 personer de sidste 10 år. Pr. 1/1 2016 var det dog faldet til 116 indbygger. Befolkningstallet er dog ret svingende hen over året, idet antallet er større i sommerperioden som følge af turismen. Aldersfordelingen adskiller sig fra andre bygder ved at have få ældre over 65.
Den største del af bygningerne i Narsarsuaq ejes af Selvstyret (MIT) eller Danmarks Meteorologiske Institut. Der er kun et mindre antal huse som ejes af Kommune Kujalleq eller private. De eksisterende boliger fordeler sig på 5 boligblokke med tilsamen 98 boliger. Hertil kommer 10 enfamiliehuse og 3 dobbelthuse. Et enkelt hus har været under opførelse i mange år, men er i 2016 ikke færdiggjort.
Med den aktuelle aktivitet i Narsarsuaq – med Atlantlufthavnen med tilknyttede funktioner vurderes boligbehovet som dækket. Men hvis nye aktiviteter kommer til, vil der opstå et behov for boligbyggeri. Der er udlagt områder til såvel flere boligblokke som enfamiliehuse, som kan dække et boligbehov i størrelsesordenen 80-100 boliger.
Erhverv
Erhvervslivet i Narsarsuaq er primært baseret på lufthavnens drift med tilhørende servicefaciliteter, herunder et hotel. Narsarsuaqs fremtid afhænger selvfølgelig af, hvad der skal ske med lufthavnen i fremtiden. Kommunen arbejder i samarbejde med Narsarsuaqs beboerne på at tiltrække nye erhverv til området. I den forbindelse har der været nedsat en arbejdsgruppe der har peget på fremtidige erhvervsmuligheder i området.
Narsarsuaq har i dag en særdeles god infrastruktur med gode havnefaciliteter og lufthavn. Området er byggemodnet således at nye erhverv hurtigt vil kunne etableres.
Der er store muligheder for at udbygge erhvervslivet i Narsarsuaq, i første omgang i relation til turismen. Ud over hotellet er der vandrehjem, to større turistoperatører, cafe og havn med flere turbåde i drift. Turismen operer i hele oplandet til Narsarsuaq: Bræområdet, Qassiarsuk, Igaliku og de større bysamfund i kommunen. Narsarsuaq er især præget af områdets tidligere historie som base for amerikanerne. Hospitalsdalen er et yndet udflugtsmål som sammen med Blue West One viser områdets amerikanske historie.
Der har gennem de senere år været peget på helt nye udviklingsmuligheder for Narsarsuaq. Der har også været peget på det vandkraftpotentiale, der ligger i Motzfeldt sø og som energikrævende virksomheder kan udnytte, En idè i den sammenhæng er en serverpark. Også de store mineprojekter som er under opstart i Sydgrønland vil kunne etablere funktioner og faciliteter i forbindelse med Narsarsuaq. Området skønnes også at have gode muligheder inden for grønsagsdyrkning og nicheprodukter som honningproduktion m.m.
Offentlige institutioner og fritid.
Der er indrettet en børnehave i den gamle skole til ca. 25 børn. Der er et ønske om at få bedre fysiske rammer om børnehaven.
Der er en forholdsvis ny bygdeskole fra 2001, som kan dække undervisningsbehovet fra 1-9 klasse. Der er plads til ca. 20 elever og der er for skoleåret 2016-17 indskrevet 10 elever.
Der er opført to ældreboliger som i 2016 stod tomme. Der ses derudover ikke at være aktuelt behov for ældreboliger.
Endelig udgør ”Klubben” et væsentligt samlingspunkt i bygden. Den drives af personaleforeningen i Lufthavnen, men har mange åbne arrangementer for hele bygden. Der er ønske om at få etableret en minihal og en egentlig boldbane. Der er i 2016 en fodboldklub som anvender et areal foran Hotellet som boldbane.
Klik Her For At Se Tekniske Og Service Huse
Miljø og forsyning
Narsarsuaq har en høj forsyningsstandard idet så godt som alle bygninger er tilsluttet kloak, vand og el. Spildevandet ledes urenset i fjorden, uden at der er konstateret miljømæssige gener herved.
Der indsamles dagrenovation og andet affald én gang om ugen og det deponeres på lossepladsen. Her bliver affaldet brændt og tildækket. Der er intet forbrændingsanlæg.
Samtlige forsyningsvirksomheder er ejet af Selvstyret og drives af lufthavnsvæsnet. Vand- varme- og elforsyning har alle en acceptabel kapacitet og forventes ikke udvidet i planperioden.
Bevaringsværdier
Der findes flere Thuleeskimoiske-, norrøne- og 1600-1700 tals fortidsminder, som er fredede.
Der er endvidere på privat initiativ åbnet et museum i B-13. Museet fortæller historien fra den amerikanske bases opbygning i 1941 og frem til i dag. Der er desuden udstillinger om nordboernes tid i Sydgrønland og fåreholdererhvervet. B-13 er en af de få træbarakker fra amerikanertiden, der er tilbage og den er derfor udpeget som fredningsværdig i kommuneplanen.
Udviklingsstrategi for Narsarsuaq
Narsarsuaq’s fremtid er tæt forbundet med den fortsatte eksistens af Atlantlufthavnen. Såfremt lufthavnen sikres i en ny form er der store udviklingsmuligheder for bygden.
En fortsat udvikling af turisterhvervet i bygden er også afhængigt af den fortsatte lufthavnsdrift. Som indgangsport for stort set alle turister til Sydgrønland har Narsarsuaq mulighed for at tilbyde en bred pallet af turistprodukter direkte til turisterne. Der er allerede gode hotel og vandrehjemsfaciliteter; men overnatningsfaciliteter i hytter og telt kan fortsat udvikles inden for denne kommuneplans rammer.
På længere sigt vil vandkraftpotentialet i Motzfeldt sø også kunne danne grundlag for energikrævende virksomheder, som f.eks. serverparker o.l. Narsarsuaq kan også med lufthavn og havn være et godt udgangspunkt for den minedrift og olieefterforskning off-shore, som kan være på vej i Sydgrønland.
Endelig råder Narsarsuaq over rigeligt med flade og let bebyggelige arealer, således at der er rigelig rummelighed til fremtidige boliger, servicefunktioner og egentlige erhvervsvirksomheder.
