Igaliku er en fåreholderbygd med 27 indbyggere pr 1/1 2016. Bygden er beliggende ca. 35 km fra Narsaq by. Igaliku blev grundlagt i 1782 af købmanden Anders Olsen, der også grundlagde Qaqortoq. Bygden er delvis bygget på og af ruinerne af det gamle bispesæde Gardar, som blev grundlagt i 1124, da Grønland blev et selvstændigt bispedømme.
Befolkning og boliger
Tilbage midt i 1900-tallet var befolkningstallet oppe på ca. 150. Omkring årtusindeskiftet lå befolkningstallet omkring 50 og de seneste 10 år har det ligget omkring 30. Nu regnes der med, at befolkningstallet vil være nogenlunde stabilt i planperioden, som det har været i de sidste år. Man kan dog forvente et stigende antal af ældre i bygden. Om sommeren mere end fordobles befolkningstallet idet mange af bygdens huse nu er overgået til sommerhuse.
Boligformen i Igaliku er præget af fritliggende enfamiliehuse. Igaliku er endvidere karakteristisk ved at rumme mange smukke stenhuse. De fleste af husene i bygden er af ældre dato og en del anvendes kun som sommerhuse. Der er i de seneste år ikke bygget nye helårs boliger, men kun sommerhuse. Der er to ældreboliger i bygden og mulighed for opførelse af nye efter behov i områderne 302-A1.
Erhverv
Det traditionelle hovederhverv i Igaliku er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet. I og lige omkring Igaliku er der i 2016 5 fårehold med ca. 7 beskæftigede og 2100 får. Ca. 30.000 kg slagtedyr sendes årligt fra Igaliku til slagteriet i Narsaq.
Turismen er det andet erhverv i Igaliku som har stor betydning. Igaliku er allerede i dag et yndet turistmål. I Igaliku findes der allerede i dag gode turistfaciliteter med overnatnings steder som bygdehotel og privat indkvartering. Butikken i bygden er væsentlig for såvel lokalbefolkningen som de mange besøgende. Turismen skønnes også i de kommende år at have gode muligheder for at udvikle sig både i forhold til turister, som kommer for at besøge de historiske attraktioner, som eksempelvis Gardar-ruinerne, Kongevejen og kirken, men også den fine natur og de gode vandre- og fiskemuligheder trækker mange turister til området.
Offentlige institutioner og fritid
Der er en skole i Igaliku med tilbud fra 1 til 6 klasse. Skolen er nede på et elevtal på 3 i 2016 og der er overvejelser om en alternativ løsning af undervisningsbehovet i Igaliku.
Bygden har endvidere forsamlingshus, kirke og fodboldbane.
Forsyningsanlæg
Elværket i Igaliku er ved at være udtjent og skal renoveres inden for en kort tidsramme. Blandt andet derfor har Nukissiorfiit i 2016 startet et forsøgsprojekt omkring en ny vedvarende energiproduktion i Igaliku, bestående af solceller og vindturbiner. Anlægget er planlagt placeret nord for bygden og vil delvis erstatte det gamle elværk og er planlagt sat i drift sidst i 2016
Vandværket i Igaliku er i god stand og skal kun have monteret et UV-anlæg for at kunne fungere tilfredsstillende i resten af planperioden. Der har imidlertid i 2015-16 været problemer med vandkvaliteten i selve vandboringen og der overvejes en ny vandforsyning i planperioden samt etablering af ringforbindelse for at minimere kimdannelser.
Der har tidligere fundet en grusindvinding til lokale formål sted ved Iterlleq, men denne måtte indstilles af hensyn til nærliggende marker og et nyt areal til grusinvinding er taget i brug nordøst for bygden.
Miljøforhold
Bygden er ikke kloakeret. Dagrenovation bortskaffes til lokal dump nord for bygden. Dumpen blev i 2016 ryddet op og indhegnet. Farligt affald og jernskrot samles ved det lukkede forbrændingsanlæg med henblik på afskibning
Klik her for at se tekniske anlæg og service huse
Trafikforhold
Bygden kan let nås med skib fra såvel Narsaq og Narsarsuaq, som fra Qaqortoq, idet man dog fra de to førstnævnte lokaliteter først ankommer til Itelleq, og herfra må lade sig transportere videre ad Kongevejen. Bygden har et omfattende vej og stinet samt fåreholderveje til de nærmeste fåreholdersteder. Vejene er grusbelagte.
Havnemolen er 6 meter lang og bygget i 1976. Der er endvidere etableret en pontonbro, der gør det nemmere for turistbåde og andre at lægge til.
Bevaring
Igaliku er meget rig på fortidsminder såvel fra den norrøne tid som fra Thule-kulturen. Disse er beskyttet gennem fredninger, herunder med en sikringsgrænse på 20 meter omkring ruinerne, inden for hvilke der ikke må foretages byggeri, dyrkning eller lignende aktiviteter, uden særlig tilladelse. Grønlands nationalmuseum og arkiv har ansvaret for at pleje og vedligeholde de fredede fortidsminder. Dette sker i tæt samarbejde mellem kommunen og bygdebefolkningen. En forvaltningsplan er i 2015 udarbejdet og vil indgå i det samlede nomineringsmateriale for at få bygden med på UNESCO’s Verdensarvsliste ( forvaltningsplan_kujataa_dansk_04032016.pdf (1.1 MB). I Hovedstrukturen, under Kulturarv, henvises til uddybende tekst omkring bevaring af UNESCO- området og bufferzonerne.
Der er også en række kulturhistoriske værdier fra nyere tid som har stor bevaringsværdi, herunder en lang række bevaringsværdige stenhuse ( 160913_fredede_og_bevarede_huse_kp17.pdf (457.2 KB). Disse stenhuse er med Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 15. juni 2016 (link) blevet omfattet af særlig kulturarvsbeskyttelse. Det betyder at denne kulturarv skal bevares og ikke må forringes. Med kommuneplantillæg nr. 3 fra 2014 er hele område 302-D1 beskyttet, dels mod nyt byggeri og dels mod større udvendige bygningsmæssige forandringer, der kan forringe kulturarven.
Udviklingsstrategi for Igaliku
Igaliku er grundlagt som fåreholderbygd og vil fremover have et udviklingspotentiale inden for fårehold og anden landbrugsproduktion. Der kan stadig ske udvidelser af dyrkede arealer lige som en produktudvikling inden for fødevarer er oplagt.
Der er også et stort udviklingspotentiale inden for turisme og rekreation. Attraktionen for turister er i høj grad de kulturhistoriske minder fra den norrøne periode og helt op til bygdens grundlæggelse i 1800 tallet. I den forbindelse er arbejdet med at komme på UNESCO’s verdensarvsliste vigtig for at få kendskabet til området udbredt. Det er især overnatnings- og andre servicefaciliteter der udgør det erhvervsmæssige potentiale.
Der ligger også et fortsat udviklingspotentiale i bygdens rekreative tiltrækning for bybefolkningen i Sydgrønland som har sommerboliger i bygden eller som besøger bygden på ferie og weekendophold.
Det er dog vigtigt at udviklingen i bygden respekterer de kulturhistoriske og naturmæssige værdier i bygden. Det er et af hovedformålene med bestemmelserne i denne kommuneplan.
