Ammassivik ligger på østsiden af Alluitsoq-fjorden.
Stedet blev befolket i 1889 og det gamle skolekapel opførtes af Herrnhutmissionen i 1899. Bygden blev dog først grundlagt som handelssted i 1922. Bygden har i mange år haft nær tilknytning til fåreholdererhvervet og har midt i bygden et stort fladt område med hø-slette, idet der tidligere var en fåreholder i bygden. Ammassivik har i 2016 en befolkning på 32 indbyggere.
Ikke langt fra Ammassivik ligger fåreholderstederne Qallimiut og Qorlortorsuaq (nedlagt i 2016). Sidstnævnte ligger ved Grønlands største vandfald af samme navn, hvor der er etableret vandkraftværk.
Befolkning og boliger
Befolkningstallet har generelt været faldende siden 1990. Fra 2005-2010 har indbyggertallet dog ligger relativt stabilt omkring 70. Fra 2011-2016 er befolkningstallet faldet fra 70 til 32 Det forventes, at den offentlige service i bygden er tilstrækkelig og at der ikke vil opstå behov for udvidelser eller nedlæggelser i planperioden
Gennemsnitsalderen er 39 år og dermed relativt høj. 21% af bygdens indbyggere var i 2009 under 14 år.
Boligbebyggelsen i Ammassivik består udelukkende af enfamiliehuse samt et ældrekollektiv. Husenes standard er mindre god, der er relativt mange tomme huse i bygden, hvorfor nedrivning af de dårligste af disse har høj prioritet. Ingen af husene er tilsluttet kloak. Hovedparten af husene er med elinstallation, men uden vand. Enkelte huse er med vandinstallation og med vandtank, der kan fyldes ved hjælp af slange fra taphus.
Der forudses ikke behov for flere boliger, men der skal etableres erstatningsbyggeri for needslidte og nedrevne boliger. Det forventes at der skal bygges ca. 8 boliger i planperioden.
Havn og erhverv
Eksisterende arbejdspladser er især knyttet til fiskeri og fangererhvervet. Desuden er der nogle arbejdspladser inden for serviceerhvervene, som i butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer.
Havneanlægget består af en fast kaj til bygdeskib o. lign. samt en pontonbro til joller. Der kan etableres yderligere pontonbroer hvis der opstår behov derfor.
I forbindelse med havnen ligger produktionsanlægget, som primært tørrer torsk. Produktionsanlægget var i 2016 velfungerende. Der skete ikke lokal indhandling men opkøb af fisk fra Qaqortoq.
Fiskefabrikken har været i bygden siden 1946. Nuværende fabrik er ejet af brødrene Elias og Ortooraq Nielsen – firmaet Asimit Aps fra 2009. Der er i perioder indhandlet stenbiderogn og torsk samt sortebær.
Der har de seneste år ikke været landbrugserhverv i bygden, men i 2010 blev der taget flere initiativer til at starte en landbrugsproduktion (herunder kartoffelproduktion) og Konsulenttjenesten har udarbejdet en plan for et muligt fårehold ved Ammassivik.
Servicebygninger
Klik her for at se Service bygninger på kort
Den tidligere skole, B-1298, ønskes renoveret, således at den kan anvendes til forsamlingshus.
Skolekapellet er opført af Herrnhutmissionen i 1899 og er bevaringsværdigt.
Der har i Ammassivik været et ældrekollektiv opført i 1988. Ældrekollektivet er nu lukket og stod i 2016 tomt.
Bygdekontor er indrettet i et enfamiliehus. Der er ansat en kontormedhjælper til det daglige administrationsarbejde. Der er ikke planlagt yderlig udvidelse af bygdekontoret
Servicehuset, bygdekonsultationen og brandstationen er i et hus. Der er ikke planer om udvidelser i planperioden.
Eleverne på den kommunale bygdeskole i Ammassivik kommer fra bygden selv og omegnens fåreholdersteder. Skolen har elever fra 1. – 7. klasse og har i skoleåret 2016/2017 indskrevet 3 elever. Elevtallet ventes at stige i planperioden, men der forventes ikke at opstå behov for udvidelser af skolen
Bygden har egen butik (depot), hvor der kan købes de nødvendige dagligvarer.
Fællesværkstedet i bygden indeholder mulighed for reparation af bygdebeboernes joller. Værkstedet skal renoveres i planperioden.
Tekniske anlæg i Ammassivik
Klik her for at se Tekniske anlæg på kort
I den vestlige del af bygden ligger de to el-værker. Det nye elværk, som producerer strøm til bygden og det gamle kraftværk, der fungerer som værksted og indkvartering. Elværket planlægges renoveret i 2017, hvor de to motorer samt tavler udskiftes.
Bygden vandforsynes fra vandsøen som er beliggende 600 m syd for bygden, og derfra ledes vandet til bygdens nye vandværk, som er taget i brug i 2015 og hvor det behandlede vand sendes til taphusene. 2015 er der etableret en ny råvandsledning, som forsyner vandværket med vand gennem en sugeledning i søen. Ved vandsøen er der to dæmninger, som sikrer tilstrækkelig vandstand og dermed stabil vandforsyning til bygden. Vandforsyningen er tilstrækkelig udbygget.
I den østlige del af bygden ligger telekommunikationsanlægget med heliplatform.
Dagrenovationsaffald bortskaffes under den kommunale renovationsordning. Affaldet bringes til forbrændingsanlægget og aske og ubrændbart affald deponeres. Dagrenovation og tømte natrenovationsposer afbrændes i forbrændingsanlæg. Natrenovation indsamles og udledes urentes i havet. Det grå spildevand ledes urenset ud i terrænet og fremføres til fjorden ved hjælp af grøfter. Der påregnes ikke udført nogen form for offentligt kloaksystem i planperioden.
Boldbanen ligger i den nordlige del af Ammassivik.
Kirkegården ligger syd for bygden. Kirkegården udvides løbende mod øst og vest efterhånden som behovet opstår.
Ammassivik har nogle primær veje som går gennem bygden og ud fra denne går flere mindre stier til betjening af det nødvendige færdselsbehov. Veje og stier er anlagt som grusveje og er anlagt for kommunale midler. Udgiften til vedligeholdelse afholdes af kommunen.
Heliporten, brændstoftanke og vandindvinding er omgivet af spærrezoner, som skal overholdes. Teleanlæggene har indsigtszoner, som der skal vises hensyn til, og fra dump og forbrændingsanlæg skal der holdes en passende afstand til nærmeste bebyggelse.
Udviklingsstrategi for bygden
Der er stort behov for sanering af bygningsmassen. Bygningerne B-234A, B-234b, B-565, B-569, B-600, B-601, B-903 og B-905 er i så dårlig stand at de bør nedrives, mens andre bygninger, herunder den gamle skole, kan finde ny anvendelse efter renovering. Ny bebyggelse kan etableres mellem de eksisterende bygninger eller som erstatningsbyggeri for nedrivninger.
Det er et lokalt ønske, at der etableres legeplads foran B-180, mens arealer omkring kirkegården reserveres til udvidelse af denne. Det forventes, at der opstår behov for udvidelse af kirkegården inden for planperioden. De forhenværende markanlæg midt i bygden friholdes for bebyggelse, men kan inddrages til offentlige formål eller erhvervsformål.
Erhvervsudviklingen i bygden knytter sig primært til fangst og fiskeri og fabriksanlægget på havnen samt mulighederne for at udvikle landbruget i området, herunder grøntsagsproduktion (kartofler) og fårehold.
