Aappilattoq er den østligste af kommunens bygder. Bygden er beliggende på en lille halvø ved Illua-fjorden. Bygden er afgrænset af høje fjelde mod nordvest og fjorden på de tre øvrige sider. Bygden har derfor meget begrænsede fysiske udvidelses-muligheder.
I Januar 2016 boede 108 mennesker i bygden. Aappilattoq har været beboet siden 1800-tallet, men blev grundlagt som handelsstation i 1922 i forbindelse med en centralisering af indhandlingen i hele Kap Farvelområdet. Vejrstationen Prins Christians Sund ligger 65km fra Aappilattoq.
Befolkning og boliger
Indbyggertallet i Aappilattoq har været svingende, men med en samlet svagt faldende tendens, Alt efter udviklingen i fiskeriet forventes det at befolkningstallet i planperioden stabiliseres sig omkring 100 personer.
Gennemsnitsalderen i bygden er meget lav og lavest blandt de sydlige bygder. Det hænger sammen med forholdsvis mange børn og unge. Derimod er der meget få i aldersgruppe fra 19-30år. Det formodes at det samlede befolkningstal vil være relativt stabilt i planperioden. Der vil dog fortsat være store udsving i størrelserne på de enkelte årgange.
Boligbebyggelsen i Aappilattoq består af enfamilie- og dobbelthuse. Husenes standard er mindre god, idet mange af husene er af ældre dato og en del af boligerne er meget små. Ingen af husene er tilsluttet kloak, men hovedparten af husene har indlagt el. Der er mulighed for at tilslutte vand til størstedelen af boliger. I planperioden forventes ingen nævneværdig udvidelse af boligantallet. Via sanering og fortætning forventes der, at blive opført højst ét hus om året.
Havn og erhverv
Erhvervsstrukturen er især knyttet fiskeri og fangererhvervet, butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer.
Aappilattoq har en god naturhavn. Havnen rummer både faste kajanlæg og pontonbroer til joller.
Fiskeriet i området er godt, hvorfor der er behov for løbende vedligeholdelse og modernisering af pontonanlæggene. Fiskefabrikken blev i 2012-2014 renoveret og genåbnet.
Klapmyds og fangst af andre sælarter er supplement til daglig indkomst. Sælskind indhandles lokalt og videresendes til Qaqortoq. Fiskeri af især hellefisk og havkat er muligt tæt på bygden.
For turister er bjergbestigning på det høje fjeld nord for bygden spændende.
Fritid og offentlige institutioner
Klik her for at se Service bygninger på kort
Aappilattoq har et ældre hus, B-30, som er bevaringsværdigt på grund af dets alder og karakter. Huset er i dårlig stand, så renovering er nødvendig.
Servicehuset indeholder et vaskeri og muligheder for badning, samt lokaler til kulturelle aktiviteter og møder. Bygdekonsultationen hører under hjemmestyret.
Skolen får elever fra bygden selv. Skolen har elever fra 1 – 7. klasse og har plads til 50 elever. I skoleåret 2016-17 var der indskrevet 5 elever og der forventes ikke en markant stigning i elevtallet i planperioden. Derfor påregnes ikke udbygning af skolen i planperioden.
Butikken er rummelig og velfungerende, og der forventes ingen udvidelser i planperioden
Fællesværkstedet i bygden indeholder mulighed for reparation af joller.
Brandstationen er i 2007 renoveret og udvidet, og huser motoriseret brandpumpe, skumudstyr samt røgdykkergrej. Brandvæsenet står under ledelse af brandinspektøren i Nanortalik.
Tekniske anlæg i Aappilattoq
Klik her for at se Tekniske anlæg på kort
Elforsyningen er placeret i bygdens centrale del. Elværket som er idriftsat i 2015 er udvidet, således at kapaciteten er tilstrækkelig for produktionsanlægget..
Vandforsyning kommer fra elven nordvest for bygden, hvor der er bygget en dæmning. Herfra forsynes bygdens taphuse via det naturlige vandtryk.. Hovedvandledningen er udbygget og dimensioneret således, at der kan ske tilslutning af stikledninger til alle husstande.
Helistop findes i bygdens sydlige del og bruges til den faste bygdebeflyvning.
Telekommunikationsanlæg er opstillet på sydspidsen af Aappilattoq-halvøen.
Dump og forbrændingsanlæg ligger øst for bygden. Dagrenovation og tømte natrenovationsposer bortskaffes ved afbrænding i bygdens forbrændingsanlæg, mens ikke-brændbart affald, herunder aske og storskrald deponeres på dumpen. Der er ønske om at forbedre affaldssorteringen, således at metal og miljøfarligt affald frasorteres. Natrenovationen indsamles og tømmes urenset ud i havet ved en sliske ved dumpen. Det grå spildevand ledes urenset ud på terrænet og fremføres til havet ved hjælp af grøfter. Miljøfarligt affald indsamles og sendes til Danmark.
Fodboldbanen ligger i den nordlige del af bygden. Banen skal renoveres løbende.
Der findes to kirkegårde i Aappilattoq. En ældre kirkegård i den nordlige del af bygden og en aktiv kirkegård, som ligger lige nord for kirken. Kirkegården udvides efterhånden som behovet opstår.
Vej og stinettet i Aappilattoq er anlagt som grusveje og vedligeholdes løbende af lokal arbejdskraft.
Heliporten, brændstoftanke og vandindvinding er omgivet at spærrezoner, som skal overholdes. Teleanlæggene har indsigtszoner, som der skal vises hensyn til og fra dump og forbrændingsanlæg skal der holdes en passende afstand til nærmeste bebyggelse.
Spærrezonerne omkring vandindvindings-områderne er i 2015 opdateret af Departementet for Natur og Miljø. Ved byggeri eller anden aktivitet omkring vandopland skal man være opmærksom på spærrezoner. Spærrezonerne fremgår også af NunaGIS.
Udviklingsstrategi for bygden
Det primære erhvervsgrundlag for bygden vil fortsat være fangst og fiskeri som med genåbningen af produktionsanlægget er blevet styrket. Endvidere er der et potentiale til fortsat udvikling af turismen i forbindelse med bygden – primært med udgangspunkt i bjergbestigning på det høje fjeld lige nord for bygden, men også krydstogtskibe som passerer gennem Prins Christianssund kan i højere grad indtænkes i en turismestrategi.
